Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: USA-investering godt eksempel på strategisk eksekvering mener analytiker

16/7 08:54

Mærsks investering på 100 mio. dollar i et nyt logistikcenter i Hopedale i Massachusetts i USA er positivt.

Det vurderer Jyske Bank senioranalytiker Haider Anjum i en kommentar.

- Investeringen er endnu et eksempel på, hvordan Mærsk fortsætter transformationen fra at være et traditionelt containerrederi til at blive en integreret logistikudbyder, i henhold til deres integrator-strategi, siger han.

Centret ventes samtidig at skabe tæt på 1000 arbejdspladser og skal understøtte hurtigere levering til kunder i en af USA's største forbrugsregioner.

Det får dog ikke den store betydning for investorerne, vurderer han.

- For investorerne ændrer investeringen ikke den kortsigtede case, som fortsat domineres af udviklingen fragtraterne, grundet Ocean-divisionens fortsat markant omsætningsandel, vurderer han.

Det understreger derimod Mærsks langsigtede strategi om at øge andelen af mere stabile og mindre cykliske logistiktjenester.

- Lager- og fulfillmentaktiviteter, giver typisk længere kontrakter og mere forudsigelige indtægter end containerfragt, hvilket på sigt kan bidrage til at reducere indtjeningsudsvingene, fremhæver analytikeren.

Mærsks ambition er, at Terminals og Logistics & Services skal blive så stor en andel af forretningen, at de kan håndtere for den mere cykliske og volatile Ocean-forretning.

.\\˙ MarketWire