Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KORR: Trifork sælger ud af porteføljen for 170 mio. kr. og stiller udbytte i udsigt

16/7 15:49

(Korrektion: Rettet femte, sjette og syvende afsnit)

Trifork har frasolgt en del af sit selskab Trifork Labs' portefølje af aktiver for 22,8 mio. euro til det europæiske investeringsselskab Verdane.

Som følge af frasalget vil Trifork udlodde et ekstraordinært udbytte på 3 kr. per aktie til aktionærerne, oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Prisen for den delvise portefølje fra Trifork Labs svarer til omkring 170 mio. kr.

Fremover vil Trifork Labs' selskaber Axoniq, Dawn Holding og Frameo været delvist ejet af Trifork og Verdane. Dertil sælger Trifork sin ejerandel på 5 pct. af selskabet XCI Holding til investeringsselskabet.

Salget udgør 52 pct. af de fire aktivers bogførte værdier.

16 mio. euro vil blive bogført i tredje kvartal, mens de resterende 6,8 mio. euro forventes på et senere tidspunkt.

Det ekstraordinære udbytte på 3 kr. per aktie ventes udbetalt tidligst i tredje kvartal af 2026. Det svarer til en samlet udbetaling på næsten 60 mio. kr.

Det resterende beløb vil Trifork anvende til blandt andet større opkøb, der kan supplere den eksisterende forretning.

Aktien i Trifork falder 3,7 pct. til 103 kr.

.\\˙ MarketWire