Aarsleff tildeles mia-kontrakt på landanlæg til Energiø Bornholm
17/7 11:30
Per Aarsleff er blevet tildelt totalentreprisekontrakten af Energinet om at bygge landanlæggene til Energiø Bornholm.Den samlede kontraktsum er på 3,7 mia. kr.
Det oplyser Aarsleff.
De to anlæg skal modtage og fordele strøm fra de kommende havmølleparker i Østersøen og forbinde elproduktionen til det danske og tyske elnet.
Det største landanlæg etableres på det sydlige Bornholm, hvor strømmen fra havmøllerne opsamles og distribueres videre til Tyskland og Høje Taastrup, hvor det andet anlæg skal udføres.
På Bornholm skal Aarsleff udføre 51.000 kvadratmeter bygninger som beton- og stålhaller. Ved Høje Taastrup omfatter projektet opførelse af to haller på 17.000 kvadratmeter.
Projekteringsprocessen begynder 1. august, og de første jord- og betonarbejder ventes startet omkring årsskiftet 2027/28. Landanlæggene ventes afleveret i 2030 og 2031.
.\\˙ MarketWire
