Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Dukkert til svensk mineudstyrsduo efter skuffende regnskaber

17/7 12:56

Skuffende læsning fra de svenske mineudstyrsproducenter Epiroc og Sandvik takseres fredag med bundplaceringer på det europæiske aktiemarked.

Her følger også mineproducenterne med i hullet. Imens fortsætter uroen omkring chipaktierne, der igen lider under tvivl om vækstmulighederne inden for kunstig intelligens, AI.

Teknologisektoren, hvor chipaktierne indgår, falder tungest i Stoxx 600 med 2,3 pct. Til sammenligning falder det samlede fælleseuropæiske indeks med 0,5 pct. til 640,28.

- Markedsrotationen er i dag truet af stigende renter, stigende låneomkostninger og geopolitiske spændinger, fordi både mindre selskaber og markedets ikke-teknologiske områder forbliver mere udsatte end deres store teknologiske modparter, siger Ipek Ozkardeskaya, der er senioranalytiker i Swissquote, ifølge Reuters.

I toppen af indekset stråler til gengæld norske Tomra, der udvikler pantsystemer. Selskabet har fredag fremlagt et overbevisende regnskab for andet kvartal, der også bød på en stor britiske ordre.

Regnskabet bør få analytikerne til at hæve deres indtjeningsestimater med op mod 5 pct., mener DNB Carnegie, der ellers siger "sælg" til aktien.

Børshusets analytiker Niclas Gehin argumenterer videre, at det er helt på sin plads, at Tomra stiger tocifret. Alt i alt løftes aktien 14,3 pct. til 122,70 norske kr.

Samme gode stemning er der ikke om Sandvik og Epiroc, der begge har leveret elendig læsning til investorerne.

Overskriften for de to regnskaber er omtrent den samme med en skuffende ordreindgang hos begge mineudstyrsproducenterne.

Sandvik sætter sig 6,2 pct. til 349,80 svenske kr., og Epiroc bakker 6,0 pct. til 234,90 svenske kr. Regnskaberne tynger også FLSmidth, der falder 2,4 pct. til 456,60 kr. efter de to kvartalsrapporter.

.\\˙ MarketWire