Billigere benzin løfter forbrugernes tillid markant i USA
17/7 16:42
Amerikanerne er blevet langt mere positive i forhold til økonomien end økonomerne havde ventet.
Det viser den foreløbige opgørelse for juli fredag eftermiddag, der desuden afslører, at særligt billigere priser på benzin har løftet humøret.
Forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan voksede til 54,4 i juli fra 49,5 måneden før. Økonomerne havde ventet en forbedring til 51,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Det er - som skrevet - blandt andet billigere priser ved benzinstanderne, som driver værket i sommermåneden, skriver Bloomberg News økonom Eliza Winger.
Humøret er dog fortsat skrøbeligt og det er værd at notere, at mere end 70 pct. af besvarelserne i undersøgelsen af forbrugernes tillid til økonomien blev indgivet før USA's præsident, Donald Trump, afbrød forhandlingerne med Iran og eskalerede situationen.
Derfor kan det foreløbige løft i tilliden også vise sig at skrumpe ved de kommende opgørelser.
.\\˙ MarketWire
