Medie forbinder banker med indefrosne russiske millioner
17/7 17:14
Danske Bank har udbetalt indfrosne russiske midler, som ellers har været holdt tilbage på grund af sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.
Det skriver Finans på baggrund af dokumenter, som mediet har fået aktindsigt i.
Det udbetalte beløb løber op i 31,6 mio. kr., som ellers har været indefrosset på grund af sanktionerne fra 2022 til 2025.
Danske Bank oplyser til Finans, at "ophævelse af indefrosne midler sker alene, når den relevante offentlige myndighed instruerer banken i at gøre dette".
Også Vestjyske Bank, som nu er en del af AL Sydbank, og Jyske Bank skulle have udbetalt indefrosne midler, efter at myndighederne har godkendt frigivelsen.
Her drejer det sig om beløb på henholdsvis cirka 3 mio. kr. og 5000 kr.
Link til originalartikel: https://finans.dk/finans/ECE18956027/dokumenter-afsloerer-landets-stoerste-bank-har-forbindelse-til-sanktionerede-russere/
.\\˙ MarketWire
