Flere vælger lån med fast rente - andel med variabel rente stadig størst
21/7 07:01
Når danskerne skal vælge et nyt lån, vælger flere igen fastforrentede lån i 2026.
Det viser tal for bruttoudlånet i andet kvartal 2026 fra Finans Danmark.
- I år er tendensen vendt. Flere boligejere vælger fast rente, når de skal finansiere boligen. Vi har nu set en stigende tendens for fast rente to kvartaler i træk, skriver chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe-Thagaard i en kommentar.
Han fremhæver dog, at det stadig er cirka 6 ud af 10 nye lån, der er med variabel rente i andet kvartal, så danskerne har på ingen måde vendt ryggen til den variable.
- Der er ikke noget at sige til, at variabel rente er blevet mere populært de seneste år, da renteforskellen er øget. Det kan simpelthen bedre betale sig at tage renterisiko i dag end da den faste rente var nede og vende på helt nede på 0,5 pct. end i dag, skriver han.
Chefanalytikeren fremhæver også, at boligejerne er bundsolide.
- Så det får mig ikke til at ligge søvnløs, at størstedelen af nye lån stadig er variabel rente.
Tilbage i 2022 kunne man konstatere, at boligejerne kunne modstå meget store rentestigninger på kort tid. Antallet af lån, der ikke bliver betalt til tiden, og tvangsauktionerne er ekstremt lave.
.\\˙ MarketWire
