Amerikansk våbenproducent får kølig modtagelse af investorerne efter regnskab
21/7 15:18
Northrop Grumman indikeres 4,4 pct. lavere i 501 dollar, da den amerikanske fly- og våbenproducents opjustering og regnskab over forventning ikke er nok til at imponere investorerne.
I andet kvartal er indtjeningen per aktie faldet til 7,68 dollar fra 8,15 dollar, hvilket dog er et mindre fald end ventet, da analytikerkorpset adspurgt af Bloomberg News havde ventet et større fald til 6,82 dollar.
Hos finanshuset TD Cowen pointerer analytiker Gautam Khanna dog, at den bedre end ventede indtjeningsudvikling kan forklares med en lavere skattesats.
JPMorgan-analytiker Seth Seifman kalder kvartalets resultater blandede "med stærk omsætningsvækst i Aeronautics og ordreindgang på tværs af virksomheden, som understøttede vækstudsigterne, mens ekstraordinære omkostninger førte til, at kerneindtjeningen var 5 pct. under forventningerne."
For helåret hæves forventningerne til den justerede indtjening per aktie til 28,60-29,10 dollar fra tidligere ventet 27,40-27,90 dollar. Her lød analytikerprognosen på 28,10
.\\˙ MarketWire
