Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisks pillesalg fortsætter op efter nyt tilskudsprogram i USA

24/7 14:09

Novo Nordisks salg af vægttabspillen Wegovy voksede tocifret i uge 29.

Det viser recepttal indsamlet af analysehuset Iqvia.

Antallet af udskrevne recepter voksede i ugen med 13 pct. til cirka 111.000. Imens øgede antallet af recepter på startdosis af Wegovy-pillen 14 pct. på ugebasis. Det kan være et tegn på, at den udvidede tilskudsdækning under den offentlige sygesikring i USA Medicare kan have fået flere personer på vægttabsbehandlingen.

Medicares Bridge-program omfatter seniorer, der kan få stillet vægttabsmidler til rådighed for 50 dollar om måneden.

Væksten er dog også hjulpet godt på vej af, at ugen forinden var afkortet som følge af USA's uafhængighedsdag, noterer Barclays.

Hos Citi bemærker man, at recepter på vægttabspillen nu udgør 34 pct. af de samlede Wegovy-recepter. Det er en stigning på 1 pct.point og indikerer, at brugerne i stigende grad foretrækker pilleløsningen frem for en injektion.

I Barclays konstateres det dog også, at langt størstedelen af nye recepter på pillen er udskrevet til personer, der ikke før har været på GLP-1-behandlinger.

- Over 80 pct. af nye recepter på Wegovy-pillen er for personer, der er nye til GLP-1-behandlinger, hvilket indikerer, at den orale løsning udvider fedmebehandlingsmarkedet snarere end at erstatte eksisterende behandlinger med injektioner, skriver den britiske storbanks analytikere.

Imens lå væksten for Wegovy som injektion stort set flad på ugebasis. Samlet blev Wegovy i injektionsform udskrevet 49.642 gange. Her udgjorde højdosisudgaven omtrent 4 pct.

Konkurrenten Eli Lilly havde også stor vækst med sin vægttabspille, Foundayo, i uge 29. Antallet af recepter voksede 32 pct. til 6640 sammenlignet med ugen før.

Flere storbanker sværger til data fra Iqvia, da de skulle vise et mere retvisende billede af udviklingen, om end heller ikke Iqvia har det fulde indblik.

Iqvia fanger omkring 60 pct. af recepterne, oplyste Novo i sit regnskab for første kvartal ifølge Barclays.

.\\˙ MarketWire