Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Flügger, Carlsberg og B&O

13/10 06:32

BØRSEN

PARTIER BAG ARNE-PENSION I NYT ANGREB PÅ BANKER

Partierne bag aftalen om tidlig pension til nedslidte vil pålægge erhvervsministeren at øge konkurrencen mellem bankerne og gøre det nemmere at skifte bank. Det nye krav i aftalen er opstået for at gå i rette med bankernes trussel om at vælte bankskatten til Arne-pension over på kunderne. (Forside, side 16-17 )

LUFTFART OG ERHVERV ØNSKER LYNTEST

Både lufthavne, flyselskaber og danske eksportvirksomheder ønsker et nyt effektivt system, hvor man rutinemæssigt får taget en lyncoronatest med kort svartid – og et anerkendt coronapas, som kan bruges på rejsen. (Side 6-7)

NY TOPCHEF I FLÜGGER

Den 1. april næste år bliver kronprinsen til konge i milliardkoncernen Flügger, efter at den nuværende topchef har sagt op. Sune Schnack bliver ny topchef i malerkoncernen. (Side 8)

AXCELS DESIGNSELSKAB GUBI TABER BUNDLINJE IGEN

Corona og investeringer i fremtidig vækst er grunden til endnu et år med tilbagegang ifølge Gubi. (Side 10)

NORDEA SER AMERIKANSKE REGNSKABER OVERGÅ FORVENTNINGERNE

De amerikanske regnskaber kan få stor betydning for markedet, når der tirsdag bliver taget hul på den amerikanske regnskabssæson. Og der er udsigt til overraskelser, lyder det. (Side 18-19)

BERLINGSKE BUSINESS

IT-TOPCHEF ANSATTE DIREKTØR TRODS SEKSUELT OVERGREB

Topchefen i IT-virksomheden Netcompany, André Rogaczewski, tolererer ikke sexisme på arbejdspladsen. Men han ser intet problem i, at han valgte at ansætte en højtplaceret direktør, der blev bortvist fra sit tidligere job efter en seksuel krænkelse af en kvinde. (Forside, side 4-5)

CARLSBERG AFVISER HEMMELIGHOLDELSE

Der var blot tale om en »upassende vittighed«, da en højtplaceret Carlsberg-chef bad medarbejderne om at holde metode bag svindelnummer hemmelig lyder det danske bryggeris udlægning i svindelsag. En tvivlsom forklaring, vurderer eksperter. (Side 10-11)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TUNGE INVESTORER VIL HAVE DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT SÆTTE KLIMAMÅL

I et fælles opråb opfordrer 137 institutionelle investorer nogle af verdens største udledere af CO2 til at sætte bindende klimamål. Initiativet rammer tre danske virksomheder: Coloplast og rederierne Norden og DFDS. (Forside, side 6–7)

CHR. HANSEN LUKKER HANDEL FOR 2,3 MIA. KR. I TYSKLAND

Ingredienskoncernen Chr. Hansens milliardkøb af det tyske selskab Jennewein Biotechnologie er faldet endeligt på plads. (Side 2)

CARLSBERG KØBER LILLE NORDTYSK BRYGGERI

Carlsberg udvider nu på det tyske marked med opkøbet af det lille bryggeri Wernesgrüner Brewery. (Side 4)

ARVING TAGER MAGTEN I FLÜGGER

Flügger-koncernen skifter ud i toppen, hvor Jimmi Mortensen forlader posten som adm. direktør. Den nye mand i spidsen bliver den nuværende næstformand i bestyrelsen, Sune Schnack. (Side 10)

B&O HAR MEDVIND – SVENSK TOPCHEF GØR KLAR TIL NYT SLAG

Det har været et svært år for B&O ifølge topchef Kristian Teär. Men nu giver coronakrisen medvind, og første bid af selskabets turnaround er foreløbig gået godt. (Side 12–13)

/ritzau/FINANS