Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Coloplast/Berenberg: Hæver kursmål til 860 kr. fra 800 kr. - NY

16/10 08:21

Kursmålet på Coloplast-aktien er fredag blevet hævet til 860 kr. fra tidligere 800 kr. per aktie af analytikerne i Berenberg. Anbefalingen er forsat "sælg".

Det skriver Bloomberg.

Konsensus blandt analytikerne hælder generelt mod en negativ holdning til aktien, idet ti har en salgsanbefaling, mens ni har en holdanbefaling og fem har en købsanbefaling, viser data fra Bloomberg.

I forbindelse med sin kapitalmarkedsdag 29. september, præsenterede Coloplast sin nye strategi – Strive 25 – der løber frem til 2025. Den indebærer blandt andet, at selskabet vil gå efter en organisk vækst på 7-9 pct. om året.

Det sendte aktien op med 3,1 pct. på dagen, men ifølge Berenberg var der ikke nogen positiv overraskelse i nøglebudskaberne fra Coloplast.

- Derfor sænker vi vores forventning til indtjeningen med yderligere 2-4 pct. Selvom Coloplast uden tvivl er en virksomhed af høj kvalitet med et fremragende ledelsesteam, mener vi, at marginerne har toppet og den øvre ende at målet for toplinjevækst på 7-9 pct. er ambitiøse, skriver Berenberg.

- Vi mener fortsat, at der er bedre muligheder andre steder i medtech-industrien og fastholder vores salgsanbefaling, skriver Berenberg dog uden at nævne helt præcist, hvilke andre muligheder.

Torsdag steg Coloplast-aktien 0,6 pct. til 987,20 kr.

/ritzau/FINANS