Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pfizer håber at tage næste skridt mod covid-vaccine i november

16/10 13:15

Medicinalgiganten Pfizer håber, at den i tredje uge af november kan lægge en ansøgning hos de amerikanske myndigheder om nødbrug af en vaccine mod corona.

Det oplyser selskabets topchef, Albert Bourla, i en udtalelse.

Pfizer arbejder sammen med det tyske biotekselskab BioNTech om en vaccine mod covid-19, der er den sygdom, man får af det nye coronavirus.

De amerikanske myndigheder har en lynproces til særligt vigtige vacciner. Her bliver vacciner godkendt hurtigere under særlige omstændigheder.

I den proces skal producenten vise, at vaccinen har vist sig sikker hos forsøgspersoner gennem to måneder.

Det forventer Pfizer at kunne opnå i tredje uge af november.

Desuden skal producenten påvise, at vaccinen har effekt - altså at den virker.

Det forventer Pfizer at have data, der påviser, ved udgangen af oktober.

Hvis Pfizers kandidat til en vaccine mod covid-19 kan levere data, der opfylder kravene, vil selskabet ifølge Albert Bourla søge om lyngodkendelse i tredje uge af november.

/ritzau/