Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Schweizisk brødkæmpe stiger markant efter salgsrygter

20/11 14:47

Den schweiziske brødkæmpe Aryzta kan være på vej til at blive solgt til den amerikanske hedgefond Elliott Management Corp.

Det skriver Bloomberg på baggrund af anonyme kilder.

Tidligere på måneden har Aryzta været i fremskredne forhandlinger med kapitalfonden Elliott Advisors, der er ejet af Elloitt Management, og nu har hedgefonden så kommet med et nyt købstilbud.

Tilbuddet lyder ifølge Bloomberg på 0,80 schweizerfranc per aktie, hvilket vil værdiansætte Aryzta til 794 mio. schweizerfranc svarende til cirka 5,5 mia. kr.

Aryzta-aktien bliver sendt op med 14,4 pct. fredag eftermiddag på den schweiziske børs.

Senest har brødproducenten, der blandt andet er kendt for at levere burgerboller til McDonald’s, onsdag skiftet ud i topledelsen, da administrerende direktør Kevin Toland forlod selskabet og blev midlertidigt erstattet med bestyrelsesformand Urs Jordi, indtil en ny permanent topchef er på plads.

Ifølge Bloomberg var Kevin Toland positivt indstillet over for et potentielt salg, men internt i bestyrelsen er der angiveligt ikke enighed om, hvorvidt et salg vil være godt eller skidt.

/ritzau/FINANS