Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas: Nyopført mølle i svensk vindpark kollapset

23/11 07:17

En nyopført Vestas-mølle kollapsede lørdag ved 21-tiden i den svenske vindenergipark Aldermyrberget, som efter planen skulle sættes i drift i december.

Møllen er knækket i den nederste del af tårnet og har totalskadet møllen, viser billeder fra lokalmediet Norran.

Der var ingen tilskadekomne ved hændelsen, siger Maria Röske, som er administrerende direktør for projektudvikler WPD Onshore, og leverandøren, Vestas, skal nu gennemføre en undersøgelse af ulykken.

- Jeg vil ikke spekulere i årsagen, men der må være nogle konstruktionsfejl, tror jeg. Det er det, der skal undersøges - hvordan det kunne ske, siger Maria Röske til Göteborgs-Posten.

Hun har arbejdet i branchen i 18 år og kalder det en meget usædvanlig begivenhed.

- Jeg har aldrig hørt, at det er sket i Sverige, siger hun.

Ifølge Energiwatch er der foreløbigt blevet opsat 6 af 17 møller af typen V150-4.2 MW i vindparken.

/ritzau/FINANS