Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla-aktien er "dramatisk overvurderet" mener stort finanshus

9/12 16:24

Aktien i elbilsproducenten Tesla er "dramatisk overvurderet", og investorer, der overvejer at øge deres positioner i selskabet forud for indlemmelsen i det amerikanske S&P 500-indeks, bør afholde sig fra at gøre det.

Det vurderer analytiker Ryan Brinkman fra storbanken JPMorgan, skriver Bloomberg News.

Analytikeren noterer, at aktien i løbet af to år er steget med over 800 pct. Imens har analytikerne løftet deres kursmål for aktien med omkring 450 pct. - og simultant sænket deres indtjeningsestimater for selskabet for perioden 2020-24.

Det, mener JPMorgan-analytikeren, indikerer stærkt, at det er noget andet end fundamentale forhold, som driver aktien op - og henviser til "spekulativ glød".

Aktien i Tesla koster onsdag ved 16-tiden omkring 640 dollar, men kursmålet hos Ryan Brinkman er til sammenligning blot på 90 dollar. JPMorgan-analytikerne har hævet det fra 80 dollar, i kølvandet af nyheden tirsdag om at Tesla har planer om at sælge nye aktier for op til 5 mia. dollar.

Det er tredje gang på ti måneder, at Tesla vil hente penge på aktiemarkedet. I februar hentede Tesla 2 mia. dollar, og i september blev der solgt nye aktier for yderligere 5 mia. dollar.

Analytikernes gennemsnitlige kursmål for Tesla-aktien er ifølge Bloomberg News på 364 dollar.

JPMorgan er blandt de absolut mest pessimistiske omkring potentialet for Tesla-aktien, men få analytikere har kursmål, der overstiger den aktuelle kurs.

Goldman Sachs har det højeste kursmål af alle analytikere, som Bloomberg har indsamlet tal fra, og her lyder det på 780 dollar.

Den nuværende aktiekurs værdisætter Tesla til 606,5 mia. dollar.

/ritzau/FINANS