Vestas får 50 MW-ordre i Vietnam
17/12 06:34
Vestas har fået en ordre på 50 megawatt (MW) i Vietnam til vindmølleparkerne Nhon Hoa 1 og 2 i Gia Lai-provinsen.
Med ordren følger en 20-årig serviceaftale.
Det oplyser Vestas.
Kunden er Phu Dien JSC, der er en af Vestas' største kunder i Vietnam. Og med torsdagens ordre, er Vestas nu på over 1 gigawatt i landet i år, oplyser selskabet.
Vestas skal levere og installere møller af typen V150-4.2 MW, hvilket sker i løbet af tredje kvartal næste år.
/ritzau/FINANS