Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kinesisk coronavaccine beskytter mindre end oprindeligt estimeret

13/1 11:55

En vaccinekandidat mod covid-19 fra kinesiske Sinovac Biotech beskytter noget mindre end oprindeligt antaget. Det fremgår af data fremlagt af Butantan Institute i Brasilien, hvor der er gennemført et stort studie.

I sidste uge blev vaccinens effekt oplyst til at være 78 pct., men det er nu nedjusteret til 50,4 pct., skriver Bloomberg News.

Ifølge Butantan skyldes nedjusteringen, at særligt milde tilfælde af covid-19 i første opgørelse ikke blev regnet med.

Sinovacs administrerende direktør, Yin Weidong, forklarer onsdag den relativt lave beskyttelsesgrad, der blev målt i studiet, med, at en stor del af deltagerne i studiet var ansatte i sundhedssektoren, som er særligt udsat for smitte.

Meldingen kom, efter at studier af vaccinen i Brasilien, Tyrkiet og Indonesien er faldet så forskelligt ud, at der er opstået en del forvirring om vaccinens effekt, skriver Bloomberg.

/ritzau/FINANS