Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vind/EIA: 12,2 GW planlægges opsat i USA i 2021

13/1 12:37

Sol- og vindenergi udgør 70 pct. af den nye kapacitet med generation af elektricitet, som amerikanske udviklere planlægger at opføre i 2021.

Samlet ventes næsten 40 gigawatt, GW, at blive opført i USA i år, når alle de større projekter inden for strømproduktion lægges sammen.

Det skriver Recharge News, der henviser til foreløbige estimater fra det føderale energiagentur Energy Information Administration, EIA.

Ud af de planlagte 40 GW udgør solenergi 15,5 GW svarende til 39 pct. af opsætningerne, mens vindenergi tegner sig for 12,2 GW svarende til 31 pct. af opsætningerne.

Naturgas tegner sig for 6,6 GW, større batterilagringsprojekter for 4,3 GW, og atomkraft for 1,1 GW.

På vindområdet tegner staterne Texas og Oklahoma sig for mere end halvdelen af de planlagte kapacitetsopsætninger i år.

USA har i flere år været det største marked for den danske vindmølleproducent, og Ørsted har også omfattende aktiviteter i landet med både havmølleprojekter og landmølleparker.

/ritzau/FINANS