Dropbox-aktie dykker efter fyringer og direktørafgang
13/1 16:16
Aktien i selskabet Dropbox, der giver brugere mulighed for at gemme og dele filer på tværs af computere, dykker på det amerikanske marked, efter at selskabets direktør har meddelt, at det skal skære mere end 300 stillinger svarende til cirka 11 pct. af alle ansatte.
Samtidig har driftsdirektøren Olivia Nottebohm annonceret, at hun fratræder sin stilling 5. februar.
Det skriver Bloomberg.
Topchefen Drew Houston har skrevet ud til sine ansatte, at mens han har været besluttet på at fastholde job i 2020, så må der ske ændringer i 2021 og fremadrettet for at skabe en sund virksomhed.
Aktien blev indikeret ned med mere end 10 pct. før markedets åbning, men har dog efter cirka 40 minutters handel begrænset sig til et fald på 3,5 pct. til 22,78 dollar.
/ritzau/FINANS