Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Flügger: Ny storaktionær fik mulighed og købte stort op

14/1 10:53

Ejendomsselskabet Casa har købt yderligere 500.182 aktier i Flügger og råder nu over 9,6 pct. af stemmerne og 26,7 pct. af kapitalen i malervarerkoncernen.

Det fremgik af en storaktionærmeddelelse fra Flügger onsdag.

Ejendomsselskabet Casa ejes af Michael Mortensen, der er bestyrelsesformand i Flügger, der gennem opkøbet øgede sin ejerandel af Flügger fra 10 pct. af kapitalen og 3,6 pct. af stemmerne.

- Jeg fik muligheden for at udvide mit engagement i Flügger, og det havde jeg ikke betænkeligheder ved at sige ja til, siger Michael Mortensen i en mail til Ritzau Finans.

Hvorvidt han vil købe flere aktier i selskabet ønsker han ikke at oplyse om.

Michael Mortensen har været engageret i Flüggers bestyrelse siden 2015, og blev valgt som formand sidste efterår efter to år på posten som næstformand.

Som stifter af FM Søkjær (senere Huscompagniet), Casa A/S samt Hybel, har Michael Mortensen solid erfaring inden for byggesektoren, og han tror på fortsat potentiale i malingkoncernen:

- Vores strategi i Caca er at styrke vores fokus yderligere inden for de forretninger og områder, vi vælger at involvere os i, og som formand for bestyrelsen i Flügger, er det derfor oplagt for mig at udvide mit engagement i koncernen, siger han og understreger også at hans investering naturligvis også er et udtryk for, at han har fuld tiltro til ledelsen, strategien og ikke mindst medarbejderne samt Flügger som brand.

Michael Mortensen har midlerne til købet blandt andet fra to salg til kapitalfonde.

Han stiftede sammen med to andre Huscompagniet og solgte det til en kapitalfond. Det samme var tilfældet for entreprenør- og byggeselskabet Casa, som også er solgt - delvist - til en kapitalfond. Sammen med de to medstiftere ejer han dog fortsat 40 pct. af den del og medarbejderne ejer yderlige 15 pct.

I onsdagens melding fra Flügger blev det oplyst, at Bo Hamilton og Thomas Hamilton begge har solgt 166.074 B-aktier i selskabet. Endelig har Karin Hamilton Jakobsen solgt 167.034 B-aktier i Flügger. Samlet er der således oplyst om salg af 499.182 aktier.

Flügger-aktien stiger torsdag formiddag med 5 pct. til 735 kr. aktien. Onsdag steg aktien 6,1 pct. Siden nytår er aktien steget knap 16 pct. - størstedelen altså efter Michal Mortensen opkøb.

De nye aktier er købt til 650 kr. stykket fremgik det af onsdagens meddelelse, og Michael Mortensen har således allerede hentet en gevinst på 37,5 mio. kr. på den del af aktierne.

/ritzau/FINANS