Vestas-rival leverer svagt salg men bedre indtjening
25/1 07:49
Den tysk-spanske Vestas-konkurrent Siemens Gamesa har leveret en bedre end ventet indtjeningsudvikling, mens salget halter lidt efter analytikernes forventning i selskabets foreløbige tal for det forskudte første kvartal.
Det skriver Blooomberg News.
Siemens Gamesas salg er i første kvartal landet på 2,3 mia. euro, hvilket er under analytikerkonsensus på 2,44 mia. euro.
Den underliggende driftsindtjening blev på 121 mio. euro i kvartalet sammenlignet med analytikerprognosen på 77,8 mio. euro.
De foreløbige tal for ordreindgangen i første kvartal viser et fald på 50 pct. til 2,3 mia. euro.
Siemens Gamesa er kalendersat til at levere sit endelige regnskab på fredag den 29. januar.
/ritzau/FINANS