Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Hapag-Lloyd/Citi: Robuste rater og høj volumen øger potentialet

25/1 15:48

Analytikere hos Citi ser fortsat potentiale i aktien i rederikoncernen Hapag-Lloyd trods pæne stigninger de seneste måneder, hvor aktien har nydt godt af markante stigninger i fragtraterne.

- Vi har opdateret vores estimater for Hapag-Lloyd og har revideret vores kursmål til 130 euro. Det positive syn er understøttet af både robuste fragtrater og et stigende volumen-momentum, skriver Citi i et notat.

Citis tidligere kursmål fremgår ikke af en afkortet version af analysenotatet, men det nye indikerer et kurspotentiale på 21 pct. i forhold til kursen mandag eftermiddag på 107 euro.

Finanshuset har desuden hævet estimatet for rederiets justerede driftsresultat, EBITDA, i 2021 til 3,5 mia. dollar fra tidligere 2,7 mia. dollar.

- Vi ligger 17 pct. over konsensus. Dette skyldes revision i fragtraterne og volumener, skriver Citi.

Finanshuset lufter de positive betragtninger forud for selskabets foreløbige opgørelse af 2020-resultaterne den 27. januar og det detaljerede regnskab for året den 18. marts 2021.

/ritzau/FINANS