Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DFDS køber kølelogistikselskabet HSF Logistics for 2,2 mia. kr. - NY

26/1 09:09

DFDS har indgået en aftale om at købe kølelogistikselskabet HSF Logistics Group for 2,2 mia. kr. på gældfri basis.

Virksomheden beskrives som er en af Europas førende leverandører af kølelogistik til kødproducenter og andre fødevareproducenter, der driver temperaturstyrede forsyningskæder.

- Købet af HSF Logistics Group gør DFDS’ kølelogistik til den førende udbyder i Nordeuropa, skriver DFDS.

HSF Logistics Group har en omsætning på 2,8 mia. kr., en EBITDA-indtjening på 320 mio. kr. og 1800 medarbejdere. Selskabet opererer omkring 700 lastbiler og 1700 køletrailere, inklusive både ejede og leasede enheder.

Det falder dermed godt i tråd med DFDS's Win23-strategi om at øge salget af logistikløsninger til udvalgte industrier, herunder kølelogistikkunder.

Efter overtagelsen vil DFDS' Logistics-divisions omsætning stige til cirka 8 mia. kr. hvoraf halvdelen genereres af kølelogistik.

HSF Logistics Group opererer fra 22 lokationer på tværs af Europa, herunder centrale distributions- og lagercentre i Holland, Tyskland og Danmark. Derudover er der kontorer i Kina og Marokko.

- De vigtigste varestrømme, der håndteres, er fra Holland til Storbritannien og til Tyskland, og fra Danmark til Storbritannien og til Sydeuropa, skriver DFDS om HSF Logistics Group.

DFDS betaler 930 mio. kr. ved handelsens afslutning og i de følgende tre år planlægges årligt udbetalt 270 mio. kr. for at indløse præferenceaktierne. Den første betaling betales ifølge DFDS med eksisterende likvide.

Det pointeres også, at en estimeret nettorentebærende gæld på 460 mio. kr. overtages som en del af transaktionen.

- Transaktionen forventes at være tilfredsstillende for indtjening pr. aktie (EPS) fra handelens afslutning, skriver DFDS, der venter, at transaktionen vil finde sted om cirka tre måneder.

/ritzau/FINANS