Onsdagens aviser med Coloplast, Novozymes og Bavarian
3/2 06:32
BØRSEN
GARANTIORDNING BLEV DYR FOR TUSINDVIS AF DANICA-KUNDER
Tusindvis af Danica-kunder fik sidste år nul eller negativt afkast, fordi de har fulgt selskabets råd og købt en garanti mod tab. (Forside, side 6-7)
COLOPLAST OVERRASKER MED STÆRK START TRODS CORONA
Coloplast fik en god start på regnskabsåret, selv om covid-19 fortsat tynger i særligt Storbritannien. (Side 2)
KIRK KAPITAL BRUGER TRECIFRET MILLIONBELØB PÅ OPKØB
For tredje gang på kun tre måneder køber Kirk Kapital sig ind i et selskab og sender denne gang penge efter den norske virksomhed GC Rieber Vivomega. (Side 4)
NOVOZYMES SER SOLID VÆKST KOMME
Enzymkoncernen Novozymes holder fast i målet om mindst 5 pct. årlig vækst, selv om første år i strategiplanen er svipset. (Side 8)
DANSK MODESALG TRYKKET NED PÅ 42 MIA. KR. AF CORONA
Modeugen er i en digital udgave indledt på trist baggrund og med grå udsigter for den danske modebranche. (Side 10)
TELENOR FIK FLERE KUNDER I BUTIKKEN
Gennem 2020 er det lykkedes Telenor at øge antallet af danske kunder. Dermed blev 2020 lidt af et comeback for den norske telekæmpe efter et sløjt 2019. (Side 12)
STORBANKERS REGNSKABER PLAGET AF CORONA
Både Danske Bank og Nordea offentliggør torsdag regnskaber, der vil være præget af corona. Omkostningerne vil også være i fokus. (Side 17)
UENIGHED MELLEM BAVARIAN OG SSI
Statens Serum Institut ser rigeligt med mulighed for at få fyldt vacciner i hætteglas. Men kapacitet til at producere selve ingredienserne i vaccinen mangler ifølge Bavarian Nordic, der fastholder, at flaskehalsene eksisterer. (Side 20-21)
AKTIECHEF SÆLGER BOOZT-AKTIER EFTER STIGNING PÅ OVER 300 PCT.
Pensionskasser har solgt 10 pct. af Boozt for samlet 725 mio. kr., efter at deres investering er blevet mere end tredoblet. (Side 24-25)
BERLINGSKE BUSINESS
EPIDEMILOVEN SENDER VIRKSOMHEDER I JURIDISK TOMRUM
Juraeksperter og erhvervsorganisationen SMVdanmark kritiserer både den nuværende og kommende epidemilov, fordi den ikke forholder sig til, om virksomhederne har krav på erstatning for deres tab som følge af nedlukningen. (Forside, side 4-5)
FLEKSLÅNERE STÅR TIL NEGATIVE RENTER FOR FJERDE ÅR I TRÆK
I næste uge får tusindvis af boligejere med flekslån fastsat deres fremtidige rente. Ifølge Totalkredit har særligt flekslånere grund til at glæde sig over deres valg af lån. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
FÆRRE ANSATTE ER SENDT HJEM
Den aktuelle nedlukning rammer ikke virksomheder og deres ansatte i samme omfang som under nedlukningen i foråret, viser en rundspørge foretaget af Dansk Industri. (Forside, side 6-7)
TERMA VARSLER FYRINGSRUNDE TRODS REKORDSTOR ORDRE FRA USA
Flådeingeniørerne kan ikke overflyttes til andre afdelinger, forklarer administrerende direktør Jes Munk Hansen oven på fyringsvarsel. (Side 4)
FREMGANG OVER HELE LINJEN I COLOPLAST
Der er fremgang over stort set hele linjen i medicokoncernen Coloplast, men topchef Kristian Villumsen anerkender udfordringerne i Europa. (Side 8)
PANDEMIEN PRESSER FORTSAT NOVOZYMES
Topchef Ester Baiget har haft et travlt første år i Novozymes og sætter forventningerne til 2021 konservativt. Men når pandemien slipper, er Novozymes klar til at vokse, lyder det. (Side 8-9)
TELENORS KUNDEVÆKST ER I SLÆBEGEAR
Efter to kvartaler med markant vækst i mobilforretningen, bremsede kundetilstrømningen op i fjerde kvartal hos Telenor. (Side 9)
/ritzau/FINANS