Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chemometec H1: Markant omsætningsvækst og en forbedret driftsmargin

5/2 09:07

Chemometec, som producerer instrumenter til at tælle og analysere celler, fortsætter væksten i første halvår af det forskudte regnskabsår 2020/21 drevet af en stigende volumen.

Omsætningen i første halvår er steget med 28 pct. til 133,0 mio. kr. sammenlignet med samme periode i sidste regnskabsår 2019/20, hvor omsætningen landede på 103,6 mio. kr.

Samtidig er driftsresultatet (EBITDA) steget 53 pct. til 67,1 mio. kr. En massiv stigning sammenlignet med sidste år, hvor driftsresultatet endte på 43,8 mio. kr.

Det fremgår af selskabets regnskab for første halvår af 2020/21.

Chemometec tilskriver især stigningen til en stigende volumen - herunder flere solgte instrumenter, forbrugsvarer og serviceaftaler, fremgår det af regnskabet.

- På tværs af vores organisation har vi arbejdet intensivt for at tilpasse os til den nye virkelighed, og det er lykkedes at opretholde alle væsentlige funktioner og at servicere vores kunder online.

- Det har betydet, at vi har formået at fastholde en høj vækst på alle vores væsentlige markeder – blandt andet som følge af en god udvikling i salget af vores nyeste celletæller NC‐202, siger Steen Søndergaard, administrerende direktør i Chemometec, i forbindelse med regnskabet.

Omsætningen for Chemometecs salg af celletællings- og analyseudstyr, som er selskabets vigtigste forretningsområde, er steget med 32 pct. og udgjorde 90 pct. af den samlede omsætning. Udstyret sælges til delområderne "Life science research", "cellebaseret immunterapi" og "farmaceutisk proces og kvalitetskontrol."

CHEMOMETEC FASTHOLDER FORVENTNINGER

Chemometec fastholder de allerede udmeldte forventninger til det forskudte regnskabsår 2020/2021. Selskabet venter fortsat en omsætning på 250-260 mio. kr., mens forventninger til driftsresultatet lyder på 110-115 mio. kr.

Chemometec opjusterede forventningerne i december sidste år. Tidligere lød forventningen på 240‐250 mio. kr. for omsætningen og 100‐105 mio. kr. for driftsresultatet.

Tabel for Chemometecs regnskab for første halvår 2020/2021:

Mio. kr.
H1 2020/21
H1 2019/20
FY 2019/20
Omsætning
133,0
103,6
214,1
EBITDA
67,1
43,8
92,6
Periodens resultat
42,3
27,5
59,2

Chemometecs forventninger til 2020/21:

Mio. kr.
Ved H1 2020/2021
Før H1 2020
Omsætning
250-260
240-250
EBITDA
110-115
100-105

/ritzau/FINANS