Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Datingselskabet Bumble løfter prisinterval på aktier før børsnotering

8/2 12:36

Amerikanske Bumble, der driver et dating- og netværksselskab på nettet, har løftet prisintervallet for sine aktier forud for den forestående børsnotering.

Selskabet går efter at sælge 45 mio. aktier til 37-39 dollar stykket, fremgår det af Bloomberg News.

Bumble gik ellers i første omgang efter at sælge 34,5 mio. aktier til 28-30 dollar stykket men har nu hævet både antal aktier og pris per aktie.

45 mio. aktier til en værdi af 37-39 dollar vil give Bumble en samlet markedsværdi på 1,7 mia. dollar (10,51 mia. kr.).

Det er planen, at aktierne skal i handel omkring valentinsdag i midten af februar.

/ritzau/FINANS