Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Genmab A/S, 23 Marts Kl. 15:30 Læs mere her

Valuta: Amerikansk centralbank-redegørelse øverst på dagsordenen

23/2 06:32

Investorerne søger efter nye ledetråde i valutamarkedet, hvor fokus er skiftet til at koncentrere sig om den amerikanske centralbanks holdning til de nyligt opblussede forventninger til stigende inflation.

Dermed er søgelyset rettet ind på centralbankchef Jerome Powell, der skal redegøre for Federal Reserves pengepolitik og forventningerne til fremtiden over for Kongressens finansudvalg senere på dagen.

Markant stigende priser på en bred vifte af råvarer og energi, har sendt finansmarkedernes forventninger til stigende inflation til mange måneders højde, hvilket afspejles i blandt andet i de amerikanske T-bondsrenter. Det tiårige statspapir nu forrentes med 1,37 pct. efter en stigning 40 basispunkter siden nytår.

Markedsdeltagerne venter, at Jerome Powell vil forsikre om, at Federal Reserve vil tolerere højere inflation, uden at det bliver fulgt op at umiddelbare renteforhøjelser, hvilket vil berolige obligationsmarkedet og i sidste ende tynge den amerikanske dollar.

- Jeg tror, han vil lægge vægt på nedadsiden. Hvis han siger noget overhovedet, tror jeg, han vil give markederne en spand koldt vand og sige: Hør her hr. Marked, du er vist kommet til at overhale dig selv selv. Der er masser af risici, og den amerikanske økonomi er meget, meget langt fra fuld beskæftigelse, siger valutaanalytiker Joe Capurso fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.

Dermed er der umiddelbart sket en dekobling af dollar fra T-bond-rentemarkedet, idet de stigende renter ikke har haft nogen styrkende effekt på den amerikanske valuta - tværtimod.

Den fælleseuropæiske valuta, euro, er kravlet tilbage og kan stå foran en test af det seneste toppunkt på 1,2220 dollar, ligesom pund sterling er brudt gennem og har konsolideret sig over 1,40 dollar.

Selv japanske yen, der traditionelt er følsom over for stigende amerikanske renter, er styrket til niveauer som prægede valutaen i starten af måneden.

Det japanske marked er lukket tirsdag for en lokal helligdag.

Euro koster tirsdag morgen 1,2165 dollar mod 1,2135 dollar mandag eftermiddag, mens dollar ligger i 105,00 yen per dollar mod 105,10 yen mandag.

Pund koster tirsdag morgen 1,4070 dollar mod 1,4050 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS