Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

HSBC slog forventingerne i 2020 og belønnes på børsen i Hongkong

23/2 06:36

Storbanken HSBC slog forventningerne til indtjeningen sidste år, da banken leverede et overskud før skat på 12,15 mia. dollar mod ventet 11,74 mia. dollar ifølge Bloomberg News .

For fjerde kvartal blev det ordinære overskud 2,2 mia. dollar eller 50 pct. mindre end samme periode i 2019, men også her bedre end analytikernes skøn på 1,8 mia. dollar.

Nedskrivningerne ramte 8,8 mia. dollar i 2020, hvilket var i den lave ende af bankens udmeldte skøn på 8-13 mia. dollar.

Banken genoptager også udbyttebetaling og vil betale 0,15 dollar per aktie.

Aktien stiger 3,4 pct. på børsen i Hongkong til 48,10 hongkong-dollar. Bankens aktier er også noteret i Storbritannien.

/ritzau/FINANS