Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordfyns Bank FY: Nedskrivninger gør indhug i bundlinjen

23/2 16:38

Nordfyns Bank kom ud af 2020 med en lidt bedre basisindtjening end året før, men et lavere bidrag fra kursreguleringer og stigende nedskrivninger gjorde indhug i årets bundlinje.

Resultatet før skat landede på 37,3 mio. kr. mod 52,5 mio. kr. året før.

På bundlinjen blev det til et overskud på 30,2 mio. kr. mod 42,5 mio. kr. i 2019.

- Det er et særdeles tilfredsstillende resultat i et år, som i høj grad har været påvirket af covid-19-pandemien og de økonomiske konsekvenser heraf. Aktivitetsniveauet på investeringsområdet og formidling af realkreditlån har været højt, skriver banken.

Netto rente- og gebyrindtægterne steg til 188,5 mio. kr. fra 181,2 mio. kr. Samtidig mindede udgifterne til personale og administrationen om niveauet året før. De steg med en 1 mio. kr. til 138,2 mio. kr.

Kursreguleringer gav et positivt bidrag på 11,7 mio. kr. mod 16,7 mio. kr. i 2019, hvor de var ekstraordinært påvirket af bankens salg af en andel i Sparinvest.

Nedskrivninger på udlån landede på 22,9 mio. kr. mod 10,8 mio. kr. i 2019.

- Der er fortsat stor usikkerhed om den fremtidige samfundsmæssige økonomiske udvikling som følge af covid-19, og hvorledes kundernes økonomi vil blive påvirket heraf på længere sigt.

- Som følge af denne usikkerhed er der på koncernniveau indregnet et skønsmæssigt tillæg på 16,6 mio.kr. vedrørende det forventede kredittab relateret til covid-19, som påvirker driften med samme beløb.

I 2021 ventes nedskrivningerne at være på et væsentligt lavere niveau end i 2020.

Resultatet før skat estimerer Nordfyns Bank vil lande i intervallet 32-42 mio. kr.

Tabel for Nordfyns Banks årsregnskab for 2020:

Mio. kr.
2020
2019
Nettorente- og gebyrindtægter188,5
181,2
Kursreguleringer11,7
16,7
Basisindtjening
48,5
46,6
Nedskrivninger på udlån22,9
10,8
Resultat før skat
37,3
52,5
Nettoresultat
30,2
42,5

Nordfyns Banks forventninger til 2021:

Mio. kr.
Ved FY 2020
Resultat før skat
32-42

/ritzau/FINANS