Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bioporto FY: Toplinjen bakkede i vanskeligt coronaår

17/3 10:03

Bioporto havde tilbagegang i omsætningen i 2020, der i høj grad stod i coronaens tegn.

Blandt andet Bioportos studier med NGAL-testen til brug ved akut nyreskade hos børn blev vanskeliggjort af pandemien, fordi hospitalerne havde travlt med covid-19-patienter.

Alligevel lykkedes det Bioporto at komme i mål - blandt andet ved at tilføje flere hospitaler til listen i forsøget.

På den baggrund venter selskabet at kunne indsende registreringsansøgning for pædiatrisk brug af NGAL-testen til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, i løbet af sommeren 2021.

- Som i alle dele af verden blev Bioportos aktiviteter i 2020 formet af et akut behov for at reagere på covid-19-pandemien og den måde, den redefinerede præmisserne for vores daglige liv, siger Peter Mørch Eriksen, der er administrerende direktør hos Bioporto i regnskabet.

- Mens pandemien omgående skabte volatilitet og vanskeligheder med planlægning og eksekvering på kort sigt, forstærkede den også vores fokus på at maksimere vores fokus, flid og fleksibilitet, fortsætter han.

OMSÆTNING I TILBAGEGANG - FREMGANG I SIGTE I ÅR

Samlet set var udfordringerne sidste år også synlige i resultaterne, idet Bioportos omsætning faldt til 23,2 mio. kr. fra 26,6 mio. kr. i 2019.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) blev dog en spids forbedret til minus 63,6 mio. kr. fra et underskud på 74,3 mio. kr. året før.

For 2021 venter Bioporto igen fremgang i salget - i takt med en række registreringsansøgninger til sundhedsmyndighederne i både USA og Europa.

Selskabet sigter i år efter en omsætning på cirka 30 mio. kr. og et negativt driftsresultat (EBIT) på cirka 73 mio. kr.

Tabel over Bioportos årsregnskab for 2020:

Mio. kr.
FY 2020
FY 2019
Omsætning
23,2
26,6
EBIT
-63,6
-74,3
Resultat før skat
-68,8
-74,2
Nettoresultat
-61,6
-69,6
Udbytte per aktie (kr.)
0,0
0,0

Bioportos forventninger til 2021:

Mio. kr.
Ved FY 2020

Omsætning
Cirka 30

EBIT
-73

/ritzau/FINANS