Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordic Shiphold. sejler videre lidt endnu trods tabt egenkapital -GENT

25/3 06:34

Nordic Shipholding fik i 2020 et nettounderskud på 16,5 mio. dollar efter store nedskrivninger på skibe, og dermed er selskabets egenkapital - ganske som det også blev oplyst tirsdag - tabt.

Med udgangen af sidste år var den i rødt med 8,5 mio. dollar, fremgår det af årsregnskabet for 2020, der er offentliggjort onsdag aften.

Nordic Shipholding håber fortsat på, at de igangværende samtaler med potentielle fusionspartnere vil udmønte sig i en sammenlægning, men endnu er det for tidligt at sige noget om, fremgår det af regnskabet.

Det er dog lykkes for selskabet at få forhandlet en forlængelse af de aktuelle lånebetingelser til udgangen af 2021 på plads - under en række betingelser.

Skulle fusionsplanerne ikke blive til noget og de tre tilbageværende skibe i porteføljen fortsætte som nu, venter Nordic Shipholding en TCE-omsætning på 13,5-15,5 mio. dollar i år samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 3-5 mio. dollar.

Resultatet før skat ventes at blive et underskud på 0,5-2,5 mio. dollar.

FREMGANG PÅ TOPLINJEN SKÆMMET AF NEDSKRIVNING

Nordic Shipholding havde ellers fremgang på toplinjen sidste år, hvor TCE-omsætningen steg til 27,8 mio. dollar fra 22,5 mio. dollar i 2019.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) steg samtidig til 13,9 mio. dollar fra 6,8 mio. dollar året før, men de store nedskrivninger trak driften før renter og skat (EBIT) ned i et minus på 12,6 mio. dollar fra et overskud på 1,3 mio. dollar i 2019.

Hvis de igangværende samtaler om en mulig fusion ikke bliver til noget, er det stadig forventningen hos ledelsen i Nordic Shipholding, at bankerne vil finansiere selskabet længere end til udgangen af i år, så der kan sikres et ordentligt salg af de resterende tre skibe, fremgår det af regnskabet.

Tabel over Nordic Shipholdings årsregnskab for 2020:

Mio. USD
FY 2020
FY 2019
TCE Omsætning
27,8
22,5
EBITDA
13,9
6,8
EBIT
-12,6
1,3
Resultat efter skat
-16,5
-3,9

Nordic Shipholdings forventninger til 2021:

Mio. USD
Ved FY 2020
TCE-omsætning13,5-15,5
EBITDA
3-5
Resultat før skat
Minus 2,5 til minus 0,5

/ritzau/FINANS