Torsdagens danske avisuddrag med Norwegian, Danske Bank og Vestas
25/3 06:51
BØRSEN
TOPØKONOMER: DANSKERNES FORMUER KAN SELV SPARKE GANG I ØKONOMIEN
Det bliver ikke nødvendigt med flere økonomiske hjælpepakker til at booste den danske økonomi, når landet genåbner. Det klarer danskernes store opsparing og trang til oplevelser selv, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard. (Forside, side 16-18)
HOTELKÆMPE INDKASSERER HISTORISK TAB
Hotelimperiet Arp-Hansen Hotel Group, der gennem årtier har været en ren pengemaskine, har for første gang røde tal på bundlinjen. Coronakrisen har givet et underskud på 97 mio. kr., hvilket dog ikke afholder selskabet fra at udvide med 700 nye hotelværelser. (side 2)
FYNSK OLIEFAMILIE KØBER UKENDT TRÆPILLEKOMET
Landets niendestørste virksomhed, USTC, er i gang med et aggressivt opkøbstogt uden for olieforretningen. Familien bag slår kløerne i træpillegigant. (side 6-7)
GOLDMAN SACHS SÆLGER JYSK IT-VIRKSOMHED FOR MILLIARDBELØB
Goldman Sachs sælger sammen med danske Gro Capital den nordjyske it-virksomhed Trackunit for over 3 mia. kr. (side 12)
NORWEGIAN-REDNING KAN TRÆKKE I LANGDRAG
Norwegians redningsplan ser ud til at trække i langddrag. Lavprisselskabet, der i månedsvis har været i konkursly under norske og irske domstole, kan godt sidde fast i den situation helt frem til maj, vurderer flere kilder. (side 12)
DANSK INDUSTRI: KINA ANGRIBER EU MED "JERNHAMMER" I NYT OPGØR
Et nyt sanktionsopgør bringer en stor aftale om gensidig markedsadgang mellem EU og Kina i fare for ikke at blive ratificeret. (side 23)
CITI: INDIKATIONER PÅ AT VALUEAKTIER KAN OVERTAGE FRA VÆKSTAKTIER
Den amerikanske storbank Citi, ser tidlige men ganske stærke tegn på en rotation fra vækst- til valueaktier. Rotationen afhænger primært af, hvad der sker med den tiårige amerikanske obligationsrente, lyder det. (side 24-25)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANSKE BANK MED NY KLIMAPLAN: VIL AFVISE KULVIRKSOMHEDER
En ny klimaplan skal iføre Danske Bank den grønne førertrøje. Banken vil fremover afvise selskaber, som henter mere end 5 pct. af deres omsætning på kul. (Forside, side 6-7).
VESTAS FASTHOLDER SIN PLADS I VERDENSTOPPEN
Vestas blev for femte år i træk verdens største producent af vindmøller med en samlet opsat kapacitet på 16.186 megawatt i fjor, viser en foreløbig opgørelse. (side 4)
SØFARTSSTYRELSEN VIL UNDERSØGE NORDEN-SAG OM FALSKE LOGBØGER
Søfartsstyrelsen går nu ind i sagen om falske logbøger, der er blevet fabrikeret i rederiet Norden for at hemmeligholde ture til Israel. (side 4)
MFT ENERGY VARMER OP TIL BØRSNOTERING MED DSV-VETERAN I DIREKTIONEN
Den grønne Aarhus-virksomhed MFT Energy har ansat Christian Pape, der har mere end 10 års erfaring hos DSV, som ny finansdirektør forud for en planlagt børsnotering. (side 14)
OLIEGIGANTER FÅR HAK I KREDITVÆRDIGHED
To af verdens største olieselskaber Exxon og BP har inden for det seneste døgn fået nedgraderet deres kreditværdighed af Moody's, hvilket understreger det voksende pres på producenter af fossile brændsler. (side 16)
BERLINGSKE BUSINESS
REGERINGENS RÅDGIVERE OVERVEJER INDGREB I HEDT KØBENHAVNSK BOLIGMARKED
Det travle boligmarked har fået regeringens finansielle risikoråd til at advare om, at det kan blive nødvendigt med indgriben - men foreløbig fortsætter boligfesten i fred. (Forside, side 4-6)
ARBEJDERNES NYE STORBANK VIL SENDE MILLIARDER I OMLØB
Arbejdernes Landsbank er traditionelt en lønmodtagerbank med et gigantisk indlåndsoverskud. Vestjysk Bank, hvor arbejderbanken nu er majoritetsejer, har til gengæld masser af erhvervskunder, som kan aftage de røde milliarder. (side 7)
REGERINGEN SPÅR MILLIARDLØFT TIL ØKONOMIEN
Udbetalingen af feriepenge vil sende 22 mia. kr. ud til danskerne efter skat, mener regeringen. Det vil skabe mange tusinde job og kan være med til at bringe Danmark i mål med en årlig vækst på over 2 pct. (side 8-9)
ØRSTED-CHEF: KLIMAET SKAL IGEN HØJT PÅ DAGSORDENEN
Ørsteds nye topchef, Mads Nipper, er klar med en kraftig opsang til politikerne. Han mener, at det er helt afgørende, at klimaet igen bliver placeret højt på dagsordenen herhjemme. (side 10-11)
/ritzau/FINANS
