Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Greenmobility ser fordobling af omsætningen i 2021

25/3 10:58

Eldelebiltjenesten Greenmobility venter mere end en fordobling af omsætningen i 2021, hvor selskabet vil lancere sit koncept i flere byer og øge flåden af elbiler betydeligt.

Omsætningen ventes i år at stige til 70-80 mio. kr., mens det hastige udbygningstempo ventes at medføre et driftsunderskud på 100-110 mio. kr., hvor 40-50 mio. kr. kan henføres til lancering i nye byer.

I 2021 venter Greenmobility nemlig at lancere i fire til seks nye byer, hvilket vil bringe tallet op på 11 til 13 byer. Desuden ventes tilføjelse af 1050 til 1550 nye elektriske biler, hvilket vil øge flåden til mellem 2000 og 2500 biler.

Specifikt venter Greenmobility at nå overskud i København, mens der ventes et break-even-resultat i Aarhus.

I 2020 realiserede selskabet en omsætning på 34,7 mio. kr. mod 33,4 mio. kr. året forinden. Bundlinjen viste et underskud på 59,7 mio. kr. mod et underskud på 29,9 mio. kr. i 2019. Årets underskud tilskrives investeringerne i at entrere nye byer.

I 2020 lancerede Greenmobility sit koncept i fem nye byer og noterede en vækst i antallet af kunder på 44 pct. Ifølge selskabet har antallet af kunder nu nået 115.744.

Antallet af kørsler blev 671.722 i 2020, hvilket er 2 pct. mindre end i 2019.

/ritzau/FINANS