Biontech løfter 2021-mål for covidvacciner med 25 pct. til 2,5 mia.
30/3 12:48
Medicinalselskabet Biontech har sammen med samarbejdspartneren Pfizer løftet sit mål for antallet af producerede covidvacciner i 2021 med 25 pct. til 2,5 mia. doser.
Det skriver Bloomberg News.
- Lige nu har vi forberedt os på at producerer 2,5 mia. doser i år, men der er i realiteten plads til at opjusterer det mål igen, siger Biontechs administrerende direktør, Ugur Sahin, ifølge mediet.
I samme ombæring forudser Biontech, at selskabet inden for få måneder vil være klar med en vaccine, der kan blive opbevaret i et køleskab i stedet for ved høje frysetemperaturer.
Investorerne har taget godt imod nyheden og sendt aktien op med 4,6 pct. til 83,90 euro tirsdag.
/ritzau/FINANS
