Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Carlsberg tilpasser produktion grundet vedvarende uro i Myanmar

7/4 13:02

Carlsberg kommer i det uroplagede Myanmar til at tilpasse sin produktion til efterspørgslen i den kommende tid, efter at civile protester mod militærregeringen i landet har taget til.

Det skriver Finans.

- Vi lukker ikke ned, hverken helt eller delvist på bryggeriet i Bago, men den volumen, der bliver produceret, varierer lidt, alt efter hvad der kan afsættes i markedet, siger Christian Wulff Søndergaard, Vice President, Global Corporate Affairs i Carlsberg Group, til mediet.

Indtil videre har Carlsberg ellers formået at fastholde sin produktion i landet, hvilket koncernchefen Cees 't Hart oplyste i forbindelse med et pressemøde tilbage i begyndelsen af februar.

Bryggeriet i Myanmar, der ligger nordøst for hovedbyen Yangon, beskæftiger 500 ansatte.

Aktien handles 0,3 pct. lavere i 999,80 kr. onsdag.

/ritzau/FINANS