Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank: Vogelzang får 18 måneders løn

19/4 14:40

Danske Banks afgående topchef Chris Vogelzang får 18 måneders løn med sig, når han forlader banken. Det oplyser bankens pressechef, Stefan Singh Kailay, til Ekstra Bladet.

Hvad det præcise beløb er, fremgår ikke, men Vogelzangs grundløn var sidste år 15 mio. kr. Lægges den til grund for beregningen, er der tale om 22,5 mio. kr.

Danske Bank meddelte mandag, at bestyrelsen har udnævnt Carsten Egeriis til administrerende direktør i stedet for Chris Vogelzang, der fratræder efter to år i banken.

Vogelzang har ønsket at træde tilbage som følge af, at myndighederne i Holland har udpeget ham som én af flere mistænkte i en sag om potentielle lovovertrædelser vedrørende forebyggelse af hvidvask hos Vogelsangs tidligere arbejdsgiver, den hollandske storbank ABN Amro.

Også Gerrit Zalm har i samme forbindelse besluttet at træde ud af bestyrelsen i Danske Bank.

Ifølge Ekstra Bladet modtog Chris Vogelzang, da han tiltrådte i juni 2019, også en stor tiltrædelsesbonus, og den samlede aflønning løber formentlig op i over 60 mio. kr. for de knap to års arbejde.

/ritzau/FINANS