Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens danske avisuddrag med Danske Bank, Lego og Hummel

20/4 06:50

BØRSEN

EKSPERT: DANSKE BANK BURDE HAVE KENDT TIL TOPCHEF-PROBLEMER

Danske Bank burde have vidst, at bankens nu tidligere topchef Chris Vogelzang var i de hollandske myndigheders søgelys, mener britisk ekspert i kampen mod hvidvask. (Forside, side 6-7)

NOVO-EJER SATSER PÅ ANTISTOF FRA LAMAER

Novo Nordisks ejer, Novo Holdings, skyder 50 mio. kr. i selskabet Bactolife, der producerer lamaproteiner. (side 2)

LEGOS PENGETANK VIL INVESTERE I MERE RISIKABLE AKTIVER

Lego-ejer Kirkbi vil investere i mere risikable aktiver efter flere år med tocifret milliardoverskud. Ønsket er at investere mere bæredygtigt - også mod et mindre afkast, fortæller topchefen. (side 4)

DANSKE BANK: STRATEGIEN KØRER VIDERE

Danske Bank vil fortsætte sin strategi, som den var før Chris Vozelzangs exit, fortæller bankens nye administrerende direktør, Carsten Rasch Egeriis. (side 8)

DANSKE BANK/ANALYTIKER: TOPCHEF-EXIT KAN SKABE USIKKERHED

Danske Banks tidligere topchef Chris Vozelzangs exit skaber ærgrelse hos investorer og analytikere, der frygter, at det vil give anledning til usikkerhed. (side 10)

PARKEN FÅR NY BESTYRELSESFORMAND

Parken Sport & Entertainment har efter mandagens generalforsamling en ny bestyrelsesformand i Allan Agerholm, der er tidligere hoteldirektør i BC Hospitality Group. (side 12)

MYNDIGHEDERNE OVERVEJER TILMELDING TIL ASTRAZENECA-VACCINE

Sundhedsstyrelsen overvejer muligheden for, at danskerne kan lade sig vaccinere med den omdiskuterede vaccine fra Astrazeneca. Der vil dog gå flere uger. (side 20)

EKSPERTER FORUDSER KURSLØFT FOR VANDAKTIER

Udsigten til en stigende efterspørgsel på rent vand kan give vandselskaber et løft mange år frem, lyder vurderingen fra flere strateger og porteføljeforvaltere. (side 22-23)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FORMUEPLEJE LIDER HÅRDT UNDER CORONAKRISEN

Den store aarhusianske kapitalforvalter Formuepleje er hårdt ramt af coronakrisen. De resultatafhængige indtægter i Formuepleje faldt med mere end 80 pct. i 2020 (side 2).

POLITIET REJSER TILTALE MOD TIDLIGERE HUMMEL-DIREKTØR

Fire år efter, at Søren Schriver blev bortvist som topchef i Hummel og beskyldt for svindel, har politiet taget nu taget stilling til sagen og rejst tiltale (forside, side 4).

DANSKE BANK FÅR DANSK TOPCHEF MED INTERNATIONALT UDSYN

I løbet af weekenden blev Danske Banks nu tidligere chef Chris Vogelsang fældet af en hvidvasksag hos sin tidligere arbejdsgiver ABN Amro. Carsten Egeriis skal nu overtage roret som ny administrerende direktør (forside, side 6-7).

30-MINUTTERREGLEN SÆTTER EN STOPPER FOR FASTFOODBRANCHEN

Sunset Boulevard var egentlig klar til at genåbne sine restauranter onsdag, men 30-minutterreglen fra regeringens side spænder nu ben for den plan (side 13).

GENÅBNING: FØDEVAREVIRKSOMHEDERNE OVERVÆLDES AF ORDRER

Den længe ventede genåbning af landets restauranter skaber hektisk travlhed på mejerier og andre fødevarevirksomheder. Produktionen skal hurtigt omstilles for at levere de mange ordrer, der strømmer ind (side 14).

LEGO: VI SKRUER OP FOR RISIKO OG BÆREDYGTIGHED

Lego-familien føler sig så tryg ved størrelsen af pengetanken Kirkbi, at den er klar til især at skrue op for de bæredygtige investeringer (side 16).

BERLINGSKE BUSINESS

BANKEKSPERTER: NY DANSKE BANK-CHEF SKAL FØLGE I VOGELZANGS FODSPOR

Den nye topchef i Danske Bank er 44-årige Carsten Rasch Egeriis, der skal fortsætte med at eksekvere bankens 2023-plan. Ifølge flere bankeksperter giver det god mening, at han skal fortsætte i Chris Vogelzangs fodspor (forside, side 2-3).

TIDLIGERE TOPCHEF I DANSKE BANK KALDTE SIG EN "VERY CLEAN GUY"

De hollandske myndigheder har givet bøde til banken ABN AMRO for brud på hvidvask-reglerne i sager helt tilbage i 2013. Sagen betyder topchefskifte i Danske Bank, fordi Chris Vogelzang, der ellers blev ansat på sin pletfri baggrund, er mistænkt i den hollandske sag (forside, side 8-9).

FAGBOSS OM STRID MED NEMLIG.COM: DÅRLIGE ARBEJDSFORHOLD ER GAMMELDAGS

Da Nemlig.coms medejer og direktør, Stefan Plenge, for nylig gik til modangreb efter beretninger om kritisable arbejdsforhold, rettede han en skarp kritik af fagforbundet 3F. Nu svarer 3F igen (side 10).

/ritzau/FINANS