Torsdagens aviser med Ørsted, Danske Bank og Nordea
22/4 06:32
BØRSEN
ØRSTED DROPPER BEKYMRING – VIL BYDE PÅ ENERGI-Ø SAMMEN MED ATP
Ørsted kaldte en kunstig energi-ø i Nordsøen for “risky business”, men vil nu byde ind på projektet sammen med ATP. (Forside, side 4)
AXCEL-SELSKAB KRYDSER 2 MIA. KR. OG GØR KLAR TIL BØRSNOTERING
Kapitalfonden Axcel bekræfter for første gang, at man arbejder på at børsnotere gamervirksomheden Steelseries, der tegner til at blive en af Axcels bedste investeringer. (Side 2)
SALLING GROUP SATSER MILLIARDER I DETAILKRIG
For første gang nogensinde krydser Salling Group 60 mia. kr. i omsætning. Topchef Per Bank vil bruge af krigskassen for at holde fast i en del af væksten. (Side 6-7)
SAGSØGERE EFTERLADT I DANSKE BANK-SAG
Utilfredse investorer er afskåret fra at deltage i principielle slagsmål i Danske Bank-sagen. Højesteret skal vurdere, om prøvesagerne kun skal udvælges blandt 228 sager – alle fra samme advokatkontor. (Side 8)
DANSKE BANKS KURSDYK DYRT FOR PRIVATINVESTORER
Tirsdagens markante kursdyk for Danske Bank blev dyrt for de private investorer, der nu ejer lige så meget af Danske Bank som A.P. Møller Holding. (Side 9)
NOVO-EJER TAGER FØRSTE FORSIGTIGE SKRIDT IND I ASIEN
Novo Holdings har taget første skridt ind i Asien med en investering i det indonesiske selskab Halodoc, der har udviklet en digital sundhedsplatform. Investeringsrunden er på 80 mio. dollar. (Side 11)
SOLCELLEFIRMA NÅR TOPLINJE PÅ 1 MIA. KR.
Solcelleudvikleren Better Energy løfter omsætningen markant, og ifølge direktøren er der yderligere vækst i vente. (Side 16)
OPTIMISME HOS GIGANTINVESTORER SKRUER OP FOR AKTIERISIKOEN
En rundspørge fra Goldman Sachs blandt forsikringsselskaber verden rundt viser, at der fortsat er masser af appetit på at påtage sig aktierisiko. (Side 24-25)
BERLINGSKE BUSINESS
MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT KAN BREMSE GENÅBNINGSOPSVINGET
Med coronapandemien og nedlukninger har dansk økonomi gennemlevet et mareridt. Men allerede nu, hvor genåbningen lige er begyndt, advarer erhvervs- organisationer og fagbevægelse om mangel på kvalificeret og faglært arbejdskraft. (Forside, side 4-5)
STOR OPTIMISME I STORCENTRE PÅ GENÅBNINGSDAGEN
Trods fire måneders nedlukning har butikkerne i landets storcentre holdt skindet på næsen. Få er gået konkurs, og blandt landets storcenterdirektører er der udbredt optimisme. (Side 6-7)
FLERE BANKKUNDER SKAL BETALE NEGATIV RENTE
Nordea sænker grænsen for betaling af negativ rente på indlån for bankens privatkunder. Forbrugerrådet Tænk frygter, at flere danskere kommer til at løbe en risiko, som de ellers ikke ville have taget. (Side 11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
PENSIONSSELSKABER VIL SÆTTE TURBO PÅ DANSK KLIMAEKSPORT
Fredag har Mette Frederiksen en unik mulighed for at promovere danske klimaløsninger for milliarder, når hun skal tale på Joe Bidens klimatopmøde. (Forside, side 6-7)
VILD UDVIKLING FOR GENMABS HIT
Mens biotekselskabet Genmab for alvor er ved at sprede sig ud over verden med flere lægemidler, store partnerskaber og en fyldt pipeline, kan selskabet samtidig glæde sig over, at kræftmidlet Darzalex bare fortsætter med at sende milliarder i kassen. (Side 2)
SALLING GROUP ER VOKSET UD AF A.P. MØLLERS SKYGGE
Efter godt tre år i fondsejerskab har Salling Group og topchef Per Bank arbejdet sig frem til en position med rekordhøj milliardomsætning, et skærpet fokus og nyt image. (Side 4)
NORDEA SÆNKER GRÆNSE
Loftet for hvornår private skal betale negative renter bliver mere end halveret i Nordea. (Side 4)
CORONAINDSATS GAV FALCK ET BOOST
Coronatest af flere millioner danskere har øget både omsætning og indtjening i Falck, som har udsigt til et år med overskud efter fire år med store tab. (Side 8)
TRUE ENERGI SOLGT TIL SCHWEIZISK KÆMPE
Danske True Energy, der sikrer billig og grøn opladning af elbiler, er blevet solgt til det schweiziske måleudstyrsselskab Landis+Gyr. (Side 8)
/ritzau/FINANS