Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Genmab A/S, 17 Maj Kl. 15:00 Læs mere her

Glunz & Jensen opjusterer forventninger til 2020/2021

4/5 09:05

Glunz & Jensen hæver sine forventninger til regnskabsåret 2020/2021.

Det skyldes et stærkt fjerde kvartal samt en hurtigere afslutning af konsoliderede aktiviteter i Slovakiet, oplyser selskabet i en børsmeddelelse.

Glunz & Jensen har skævt regnskabsår og afsluttede derfor sit fjerde kvartal ved udgangen af marts 2021.

Opjusteringen betyder, at selskabet nu forventer at hente et driftsresultat før skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) i omegnet af 19 mio. kr. Den tidligere forventning lå på mellem 12 og 14 mio. kr.

Selskabet forventer samtidig at lande i den øvre ende af sit omsætningsinterval. Omsætningen skal således ende på lige omkring 137 mio. kr. i regnskabsåret, hvor virksomheden tidligere har udmeldt mellem 130 og 140 mio. kr.

Glunz & Jensen forventes at offentliggøre det endelige regnskab 8. juni 2021.

/ritzau/FINANS