Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Genmab A/S, 17 Maj Kl. 15:00 Læs mere her

Aktier/middag: Pandora skinner i overskyet marked

4/5 11:49

Pandora skinner i tirsdagens overskyede C25-indeks, efter at smykkekoncernen har leveret en opjustering og et opløftende regnskab.

Høreapparatproducenten Demant har også opjusteret forventningerne, mens Vestas fortsætter nedturen forud for onsdagens regnskab.

- Vi har fokus på de regnskabsaktuelle selskaber med mest opmærksomhed på Pandora, siger senioraktiehandler Christian Thatje fra Sydbank til Ritzau Finans.

- Der er priset meget positivt ind i markedet, hvilket blandt andet kommer til udtryk i, at markedet går kold i løbet af formiddagen. Markedet mangler en udløser til at tage det næste skridt op, vurderer senioraktiehandleren.

Det danske C25-indeks hænger i bremsen med et fald på 0,8 pct. til 1755,47, hvilket er betydeligt svagere end udviklingen i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der taber 0,1 pct.

PANDORA OG DEMANT OPJUSTERER

Pandora ligger i toppen af C25-indekset med et plus på 5,3 pct. i 747 kr., og Demant stiger med 0,7 pct. til 311,90 kr.

Smykke koncernen opjusterede mandag aften efter lukketid forventningerne til en organisk vækst på "over 12 pct." mod tidligere "over 8 pct." og en EBIT-margin på "over 22 pct." mod tidligere "over 21 pct."

Tirsdag kan investorerne så yderligere varme sig på et aktietilbagekøb på 500 mio. kr. samt ekstraordinært udbytte på 5 kr. per aktie og en ny strategi med fire vækstben.

- Pandora leverer varen med en ventet opjustering. USA leverer rigtigt stærkt og e-commerce og UK viser også stærke vækstrater. Yderligere udtaler selskabet at april har været ekstremt stærk, hvilket giver optimisme for de kommende måneder og kvartaler, udtaler Christian Thatje.

Demant har også opjusteret sine forventninger i forbindelse med periodemeddelelsen for første kvartal, der er præsenteret tirsdag morgen.

Trods covid-smittetal og restriktioner er væksten vendt til et pænt positive tal, hvilket understreges med en opjustering og et øget aktietilbagekøb.

Demant sigter nu efter en organisk vækst på 24-28 pct. samt et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 3000-3300 mio. kr. mod hidtil en vækst på 23-27 pct. og et overskud på 2850-3150 mio. kr.

På tilbagekøbsfronten lyder skønnet nu på mere end 2,5 mia. kr. i 2021 mod hidtil 2,0 mia. kr.

JYSKE BANK FASTHOLDER

Jyske Bank er også regnskabsaktuel tirsdag. En del af sløret for bankens første kvartalsresultat blev løftet i forbindelse med bankens seneste opjustering i april.

- Jyske Bank følger efter Danske Bank og Nordea med negative renter for erhverv, siger Christian Thatje.

Jyske Bank-aktien taber 0,2 pct. til 301,90 kr.

ANALYTIKERNYT TIL UNIBREW OG NOVOZYMES

Unibrew stiger 1,0 pct. til 777,20 kr., efter at finanshuset Kepler har hævet sit kursmål for bryggerikoncernens aktie til 840 kr. fra 750 kr. med en fastholdt købsanbefaling.

Derudover har enzymkoncernen Novozymes fået løftet sin anbefaling til "neutral" fra "underperform" af den amerikanske storbank JPMorgan, der samtidig løfter kursmålet til 420 kr. fra 340 kr.

Novozymes-aktien stiger med 0,1 pct. til 442,40 kr.

Vestas fortsætter nedturen med et minus på 3,2 pct. til 239,20 kr. efter mandagens minus på 4,3 pct.

Faldet kom efter fredagens negative meldinger fra konkurrenten Siemens Gamesa og forud for onsdagens regnskab.

Netcompany, som er regnskabsaktuel torsdag, taber 2,8 pct. til 634,50 kr.

HUSCOMPAGNIET OG GLUNZ OPJUSTERER

I sidepapirerne er der også nyt fra Huscompagniet, der løfter sine forventninger til hele 2021 i forbindelse med selskabets regnskab for første kvartal.

Omsætningen ventes nu at ramme 4100-4250 mio. kr. i år mod tidligere ventet 3800-4150 mio. kr., og samtidig opjusteres prognosen for driftsresultatet (EBITA) før særlige poster til 360-370 mio. kr. fra tidligere ventet 350-360 mio. kr.

Investorerne havde dog håbet på mere, og de sender aktien ned med 1,1 pct. til 125,60 kr.

Derudover hæver også Glunz & Jensen sine forventninger til regnskabsåret 2020/2021. Det skyldes et stærkt fjerde kvartal samt en hurtigere afslutning af konsoliderede aktiviteter i Slovakiet, oplyser selskabet i en børsmeddelelse.

Glunz-aktien bliver sendt op med 12,2 pct. til 69 kr.

/ritzau/FINANS