Lån & Spar Q1: Basisindtjenig får boost fra boligmarkedet
4/5 11:51
Lån & Spar bank kom ud af de første tre måneder af 2021 med en vækst i basisindtjeningen på 9,1 mio. kr. til 52,8 mio. kr.
- Stigningen er hovedsageligt drevet af den store aktivitet på boligmarkedet, skriver banken i regnskabet for første kvartal.
Overskuddet før skat endte på 43,0 mio. kr. mod 31,2 mio. kr. i perioden sidste år.
Netto renteindtægterne var på 91,4 mio. kr., hvilket er 6,4 mio. kr. mere end året før.
- Renteindtægterne er fortsat faldende som følge af den lave efterspørgsel på banklån og det lave renteniveau. Faldet opvejes af lavere renteudgifter, der skyldes nedsættelse af indlånsrenten, påpeger Lån & Spar.
Gebyrindtægterne for første kvartal 2021 endte på 131,5 mio. kr. - 7,0 mio. kr. mere end for samme periode sidste år.
Kvartalets nedskrivninger på udlån medvidere var på 6,9 mio. kr. mod 11,6 mio. kr. for samme periode sidste år.
- Banken har endnu ikke haft tab på udlån som følge af covid-19. Det er dog stadig forventningen, at covid-19 vil betyde en mindre stigning i tabsniveauet over tid, påpeger banken og fortsætter:
- De ledelsesmæssige skøn over effekten af covid-19 er derfor fastholdt uændret, og er fortsat forbundet med stor usikkerhed.
Lån & Spar Bank fastholder forventningerne til regnskabsåret 2021 om et resultat efter skat i niveauet 80 til 120 mio. kr.
- Resultatforventningen er forbundet med større usikkerhed end sædvanligt, hvilket skyldes usikkerheden om de økonomiske effekter af covi-19, skriver banken.
Tabel for Lån & Spars regnskab for første kvartal af 2021:
Mio. kr. | Q1 2021 | Q1 2020 | FY 2020 |
Nettorente- og gebyrindtægter | 213,2 | 198,7 | 802,3 |
Basisindtj. før nedskrivninger | 45,9 | 43,1 | 197,4 |
Nedskrivninger på udlån | 6,9 | 11,6 | 38,1 |
Resultat før skat | 43,0 | 31,2 | 195,4 |
Nettoresultat | 34,2 | 25,7 | 153,2 |
Lån og Spar Banks forventninger til 2021:
Mio. kr. | Ved Q1 2021 | Før Q1 2021 |
Nettoresultat | 80-120 | 80-120 |