Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Pandora, Jyske Bank og Huscompaniet

5/5 06:32

BØRSEN

BØRSSELSKABER OPJUSTERER PÅ STRIBE

Blot få måneder inde i året skruer de børsnoterede selskaber fra bryggerier til transport og høreapparater nu op for forventningerne til indtjeningen. Hjælpepakker har holdt hånden under økonomien og hjulene i gang, mener Demant-topchef. (Forside, side 6-7)

DANSK ERHVERV OG LUFTHAVN FØLER SIG GLEMT I TRAFIKPLANER

Teams-møder og togrejser er ikke nok, når ny eksport og internationale investeringer skal sikres efter coronakrisen. (Side 4)

PANDORA-BOSS ÅBNER FOR AT LAVE ANDET END SMYKKER

Smykkeproducenten Pandora skal muligvis producere andet end smykker i fremtiden, siger Pandora-topchef ifm. Regnskab. (Side 8)

JYSKE BANK LANGER UD EFTER MINISTER I RENTESTRID

Det er usagligt at kalde bankerne for grådige, fordi de har indført negative renter, mener Jyske Bank-topchef. (Side 10)

TDC NET-BOSS SER MINDRE AFHÆNGIGHED TIL NUUDAY

TDC Nets afhængighed af søsterselskabet er i dag ikke større end af andre serviceudbydere. (Side 12)

IT-FIRMA SIGTER EFTER BØRSVÆRDI PÅ 3 MIA. KR.

Trifork bekræftede tirsdag planer om børsnotering i København. Selskabet går efter en værdi på 3 mia. kr. (Side 16)

BIOTEKSELSKAB SCORER 283 MIO. KR. TIL SKROTTET NOVO NORDISK-MIDDEL

Cytoki Pharma bygger på forskning fra Novo Nordisk og henter nu trecifret millionbeløb fra blandt andre Lundbeckfonden samt fonde fra Frankrig, Schweiz og Spanien. (Side 17)

BANKERNE ER NERVØSE FOR ECB’S DIGITALE EURO

80 pct. af verdens centralbanker analyserer en digitalisering af deres valutaer for blandt andet at stoppe private valutaer. (Side 20-21)

VINDINDUSTRI FRYGTER ALT FOR STRAMME KRAV TIL GRØN BRINT

Lækket EU-papir tyder på stram regulering af grøn brint. Vindbranchen frygter, at det vil bremse den nye industri. (Side 26-27)

INVESTOR EFTER 11 OPJUSTERINGER PÅ SYV DAGE: “DET ER WELTKLASSE”

Opjusteringerne står i kø fra de danske børsselskaber. Investorers tro på danske aktier er styrket. (Side 28-29)

RÅD AF EKSPERTER FORVENTER LAVERE AKTIEAFKAST

Forvent lavere aktieafkast og tab på obligationer de kommende ti år. Sådan lyder de seneste meldinger fra Rådet for Afkastforventninger. (Side 30)


BERLINGSKE BUSINESS

SKRANTENDE VIRKSOMHEDER MÅ KLARE SIG UDEN LIVLINE

Tre professorer i økonomi anbefaler at udfase de omfattende hjælpepakker fra 1. juli, selvom flere virksomheder ikke vil overleve uden og nu råber vagt i gevær. Brancheorgansationer kalder en tidlig udfasning af hjælpen hasarderet. (Forside, side 4-5)

TRIFORK VIL TILBAGE PÅ DANSK BØRS

Trifork, som har været med til at udvikle mobilapps som MobilePay, NemID og Min Læge, vil efter syv års fravær tilbage på børsen. Det kan antageligt ske inden månedens udgang. (Side 2)

DANSK SMYKKEKÆMPE DROPPER NATURLIGE DIAMANTER

Det er slut med naturlige diamanter fra miner i Pandoras smykker, som fremover kun vil være med syntetisk fremstillede diamanter. Det handler både om bæredygtighed, klimaaftryk og økonomi. (Side 2)

DANMARKS TO STØRSTE FAGFORBUND I ÅBEN KRIG OM NEMLIG.COM

Fagforbundet HK Handel sår nu tvivl om motiverne hos 3F i striden om onlinesupermarkedet Nemlig.com: Måske handler 3Fs angreb på Nemlig.com i virkeligheden om retten til at indgå overenskomster inden for e-handel. (Side 8-9)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ELITESELSKABER SÆTTER FUT UNDER NYE KLIMAMÅL

Mærsk, Novo Nordisk, Ørsted, DSV og resten af de danske C25-selskaber har tilsammen lovet at reducere deres CO2-udledning med en mængde svarende til 1,3 mio. danskeres årlige udledning. (Forside, side 6-7)

HUSCOMPAGNIET OPJUSTERER EFTER TRAVL START PÅ ÅRET

Boligmarkedet buldrer i øjeblikket, og det mærkes i den grad hos Huscompagniet, der har oplevet et sandt ordreboom i årets første kvartal. (Side 2)

TRIFORKS STIFTER SIGTER EFTER EN FØRERPOSITION MED BØRSNOTERING

Fremtidens software er omdrejningspunktet hos Trifork, der ser ud til at opnå en markedsværdi på omtrent 3 mia. kr. (Side 4)

KRITIKKEN AF EN FOR HØJ INDTJENING RAMMER VED SIDEN AF IFØLGE JYSKE BANK

Jyske Bank har forhøjet rentemarginalen for erhvervskunder for at kunne forkæle aktionærerne lidt mere, mens realkreditudlånet til boligmarkedet er under pres, viser regnskabet for årets første tre måneder. (Side 8)

PANDORA GÅR VIDERE TIL DEN NÆSTE FASE

Pandoras topchef, Alexander Lacik, sætter fokus på smykkekoncernens kerneforretning i sin nye strategi. (Side 12)

ECB ØGER OBLIGATIONSOPKØB MARKANT

Det økonomiske tilbageslag i første kvartal har fået ECB til at sætte fart i opkøbsprogrammet. (Side 17)

/ritzau/FINANS