Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/middag: Bavarian og ISS sender C25 nær rekordniveau

28/5 11:36

Et comeback til Bavarian Nordic og købsinteresse for ISS medvirker fredag til at sende det danske aktiemarked en del højere.

Stigninger i Europa og Asien har skabt god stemning, og eliteindekset, C25, ligger i et plus på 1,1 pct. til 1801,20 og er inden for rækkevidde af lukkerekorden fra i tirsdags på 1803,01.

- Vi har det europæiske Stoxx 600-indeks i rekord og har også haft pæne stigninger i Asien, konstaterer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen.

Torsdag faldt Bavarian 3,7 pct. oven på sit regnskab for første kvartal, men fredag er aktien strøget helt til tops i C25, og det skyldes ifølge Ole Kjær Jensen formentlig en positiv analyse fra Jefferies, der har løftet kursmålet for aktien til 325 kr. fra 270 kr. Anbefalingen er uændret "køb".

Der er også fremgang i A.P. Møller-Mærsk, der stiger 0,9 pct., efter at rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) igen har sat rekord.

Pandora arbejder sig 2,5 pct. højere til 826 kr., og har nået det højeste niveau siden vinteren 2017. Carnegie satte tidligere på ugen skub i aktien, da børshuset løftede sit kursmål til 1100.

ISS OG BIOPORTO HANDLET AF INSIDERE

Der også rift om ISS, efter at topchef Jacob Aarup-Andersen har købt 12.000 aktier i selskabet for gennemsnitligt 125,51 kr. stykket. Det svarer til en samlet investering på lige godt 1,5 mio. kr.

Efter købet ejer Jacob Aarup-Andersen 146.000 ISS-aktier, og han har dermed i den grad hånden på kogepladen - et forhold, som aktiemarkedet ofte belønner.

ISS stiger da også fredag med 3,2 pct. til 130,15 kr.

Stik modsat går det til gengæld sidepapiret Bioporto, der falder 6,8 pct. til 3,03 kr. som afslutning på en rædselsuge med store fald alle fire handelsdage. Torsdag lukkede aktien således 7,7 pct. lavere, onsdag faldt aktien 4,9 pct., mens tabet tirsdag løb op i 6,1 pct.

Torsdag eftermiddag blev der skudt lidt ekstra usikkerhed ind i investeringscasen, da det kom frem, at selskabets formand, Thomas Magnussen, tirsdag og onsdag solgte samlet 188.571 aktier, og samtidig gennem selskabet Therazone har skilt sig af med hele 600.000 aktier over de samme to dage.

AARSLEFF OG NILFISK MED REGNSKAB

Fra regnskabsfronten er der nyt fra Nilfisk, der fastholder sine nyligt opjusterede forventninger.

På bundlinjen har Nilfisk hentet et overskud efter skat i årets første tre måneder på 10,9 mio. euro mod 1,9 mio. euro et år tidligere.

Nilfisk stiger 2,3 pct. til 194,80 kr.

Nogenlunde tilsvarende modtagelse får Aarsleff regnskab for andet kvartal af 2020/21. Aktien stiger 2,2 pct. til 301 kr.

- Aarsleff løfter sine forventninger til væksten, og annoncerer et tilbagekøbsprogram på 125 mio. kr., så det er vel meget fair, at den stiger på det, siger Ole Kjær Jensen.

MATAS OG MAERSK DRILLING LØFTES

Maersk Drilling lægger fredag ud med tre hævede anbefalinger. En af dem fra Danske Bank, der ifølge PLX.AI får hævet anbefalingen til "køb" fra "hold", mens kursmålet løftes til 295 kr. fra 270 kr.

Svenske SEB løfter sin anbefaling af aktien i borerigselskabet til "hold" fra "sælg", mens kursmålet løftes til 280 kr. fra 240 kr. Endelig har analysehuset Pareto hævet til "køb" fra "hold" med et kursmål på 290 kr. mod tidligere 270 kr. Drilling-aktien stiger 2,7 pct. 261,60 kr.

Danske Markets har set nærmere på Matas og løfter sit kursmål til 132 kr. fra 110 kr. efter torsdagens årsregnskab. Matas stiger 5,8 pct. til 117,10 kr.

/ritzau/FINANS