Asien: Investorer vakler inden amerikansk jobrapport - NY
2/6 06:46
De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet onsdag, hvor investorerne vakler mellem økonomisk optimisme og inflationsbekymring op til de kommende dages vigtige amerikanske nøgletal med den månedslige arbejdsmarkedsrapport som det absolutte højdepunkt fredag eftermiddag.
- Inflationen vil skyde over målet på kort sigt, men Federal Reserve er opmærksom på risikoen, og de ser på det dobbelte mål for fuld beskæftigelse og inflation. Det har gjort investorerne potentielt mindre bekymrede over Feds aftrapning i år, og de fokuserer mere på tempoet i genåbningen, siger seniorøkonom Carlos Casanova fra Union Bancaire Privee i Hongkong til Reuters.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,1 pct., og de amerikanske futures peger mod minimale kursudsving under 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere onsdag.
De japanske aktier fører an blandt de ellers beskedne regionale udsving trods sidste uges udvidelse af covidforanstaltninger. Investorerne ser i stedet på udrulningen af vaccinationer, der fremmer deres sats på økonomisk genåbning.
- De daglige vaccinationer er nu omkring 500.000, så vi kan håbe, at vi i midten af juli kan nå et niveau, hvor nye infektioner falder, fordi nok mennesker er blevet vaccineret, siger markedsstrateg Nobuhiko Kuramochi fra Mizuho Securities i Tokyo til Reuters.
Nikkei 225 stiger 0,4 pct., og det bredere Topix-indeks øger 0,9 pct.
På det kinesiske fastland er investorerne mere pessimistiske. Shanghai Composite viger 0,7 pct., mens CSI 300 falder 1,0 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks ligger samtidig med et minus på 0,5 pct.
På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul med en lille gevinst på 0,1 pct., mens Taiwans Taiex-indeks falder 0,4 pct.
Singapores Strait Times-indeks viger samtidig 0,9 pct., mens Australiens ASX-indeks ligger med et plus på 0,9 pct. kort før lukketid.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,4 |
| Topix | +0,9 |
| Hongkongs Hang Seng | -0,5 |
| China Shanghai Composite | -0,7 |
| China CSI 300 | -1,0 |
| Taiwan Taiex | -0,4 |
| Sydkoreas Kospi | +0,1 |
| Indiens BSE Sensex | +0,4 |
| Singapores STI | -0,9 |
| Sydney ASX 200 | +0,9 |
Indeksværdi klokken 6.15.
/ritzau/FINANS
