Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Ørsted, Vestas og Nord Investments

4/6 06:32

BØRSEN

DANSKE KÆDER GÅR I UDENLANDSK OFFENSIV

Store kæder som Jysk, Only og Lagkagehuset vil åbne en række butikker rundt om i Europa. Lagkagehuset skruer op for indtoget i London, da pandemien har gjort det nemmere at indgå gode lejeaftaler. Tøjkæden Only vil åbne 80-100 butikker, Jysk planlægger 200 nye butikker om året, og Old Irish Pub klar til sin entre i Holland. (Forside, side 6-7)

WOLT LAVER NETSUPERMARKED: VIL BRINGE DAGLIGVARER UD

Flere dagligvarekoncerner satser stort på udbringning af dagligvarer. Nu går Wolt ind i kampen og åbner onlinesupermarked. (Side 4)

ELSELSKAB RISIKERER ENDNU EN POLITISAG EFTER DOM

Forbrugerombudsmanden overvejer nye politianmeldelser i omfattende sag om det omstridte elselskab Fauna Energi. (Side 8)

ØRSTED OG VESTAS ER POPULÆRE PÅ JOBLISTE

Grønne virksomheder bliver mere og mere populære blandt business- og økonomistuderende, når de skal søge deres første job. (Side 10)

DANISH CROWN VIL INVESTERE 5 MIA. KR.

Verdens største eksportør af grisekød vil øge værdiforædlingen af sine varer. Danish Crown præsenterer ny strategi. (Side 14)

KLIMAMÅL PRESSER PRIS PÅ CO2-KVOTER OP

Det seneste halve år er det blevet markant dyrere at udlede CO2. Systemet virker, mener eksperter. (Side 22-23)

GLOBAL SKATTEAFTALE TÆT PÅ – DANSK MILLIARDREGNING TRUER

"Danmark har ingen interesse i at udfordre den eksisterende retsorden," siger skatteekspert fra Cepos om global skatteaftale, der fredag kan komme et skridt videre. (Side 28)

INVESTORER SKAL TRYKPRØVE NYE AKTIER PÅ VÆKSTBØRS

Forretningsmodel, prissætning og ledelse kommer under lup, når et nyt børspanel tryktester de nye aktier på vækstbørsen. (Side 32)

BERLINGSKE BUSINESS

PROFESSOR FRYGTER NY ISTID PÅ VÆKSTBØRS EFTER SKUFFELSER

Danske virksomheder strømmer for tiden ind på vækstbørsen First North. Det er en udvikling, som investorer og politikere har efterspurgt i årevis, men efter en stribe glippede vækstmål er der nu opstået bekymring for kvaliteten af de selskaber, der bliver noteret på børsen. (Forside, sid 4-5)

BØRSNOTERING PÅ FIRST NORTH SKAL GØRE ROBOTRÅDGIVER TIL NORDISK GIGANT

Den danske robotrådgiver Nord Investments er netop gået på First North-vækstbørsen. Målet er at blive en nordisk gigant og tilbyde billig, uafhængig investeringsrådgivning til alle ved at investere i ETF'er. (Side 5)

MILLIARDFORSVAR FOR KRONEN KAN UDLØSE RENTEDYK

Danmarks Nationalbank har siden årskiftet købte valuta for 42 mia. kr. Det er sket for at forhindre, at kronen bliver for stærk over for euroen. Nationalbankens store opkøb får nu flere økonomer til at vurdere, at sandsynligheden for en dansk rentenedsættelse er steget. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

JULEHANDLEN ER TRUET AF FORSINKELSER

En cocktail af fragtrater på himmelflugt og kaos i de globale forsyningskæder kan i de kommende måneder medføre mangel på en række varer, og store elektronikkæder forudser, at ikke alle danskernes julegaveønsker kan opfyldes i år. (Forside, side 10-11)

ECCO HOLDING TABER PENGE

Ecco Holding, ejerselskabet bag skokæmpen, kom ud af 2020 med et tab for første gang i nyere tid. Det samme gjorde den kontrollerende indehaver. (Side 4)

BØRSMÆGLER: NEGATIVE RENTER FÅR FLERE TIL AT INVESTERE

Onlinebørsmægleren Nordnet vil fremover til at offentliggøre tal for aktiehandler hver måned. (Side 4)

SOLCELLER OG VINDPARKER MÅ VENTE FEM ÅR PÅ AT FÅ GRØNT LYS

En række forskellige faktorer har tilsammen skabt en situation, hvor producenter af vedvarende energi ofte må vente op til fem år på at få nye projekter tilkoblet elnettet. (Side 8)

SALGET I LUFTHAVNSBUTIKKER ER STYRTDYKKET

Regnskabet fra et dansk selskab i en tyskejet koncern, som driver butikker i Københavns Lufthavne, viser tab af 780 mio. kr. i omsætning og et år med millionunderskud. (Side 12)

WATURU APS VIL HAVE ET JOINT VENTURE BØRSNOTERET I PAKISTAN

Waturu Aps har indgået en hensigtserklæring om at undersøge mulighederne for et joint venture i Pakistan. Ambitionen er, at dette joint venture skal børsnoteres. (Side 14)

/ritzau/FINANS