Fransk og britisk supermarkedskæde slutter samarbejde
7/6 13:02
Den franske supermarkedskæde Carrefour og den britiske kæde Tesco afslutter en treårig samarbejdsaftale ved udgangen af i år.
Det oplyser de to kæder mandag.
Samarbejdet skulle være med til at trimme omkostningerne, give mulighed for at få lavere priser hos forhandlerne som Nestle, Proctor & Gamble og Unilever og samtidig udvide varegruppen under eget mærke.
Og det skulle være en måde at imødegå den stadig større konkurrence fra handelsplatformen Amazon, der har indgået partnerskaber med fødevarekæder som Lidl og Aldi.
Kilder tæt på selskaberne oplyser til Reuters, at bruddet ikke har noget at gøre med brexit.
Carefour stiger 0,4 pct. mandag over middag, mens Tesco falder 0,2 pct.
/ritzau/FINANS
