Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

OECD: Global BNP-vækst på før coronaniveau - men flere lande er under

10/6 12:00

Den globale vækst målt på BNP er nu på niveau med væksten før coronapandemien ramte.

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) påpeger, at der dog er store forskelle på, hvordan den økonomiske genrejsning udmønter sig i de forskellige lande.

Samlet steg den globale BNP-vækst med 0,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Blandt G20-landene lå Indien, Tyrkiet og Kina allerede over før-coronaniveauer i fjerde kvartal sidste år. Og i første kvartal af i år er klubben blevet udvidet med Australien, Korea og Brasilien, skriver OECD.

- De resterende G20-lande halter fortsat bagefter i første kvartal. Mens BNP-væksten accelererede i USA til 1,6 pct. fra efter 1,1 pct. i fjerde kvartal 2020, og Italien øgede til 0,1 pct. efter en nedgang på 1,8 pct. (i fjerde kvartal sidste år), faldt væksten i Indonesien , Canada, Sydafrika og Mexico, fremgår det af pressemeddelelsen fra OECD.

- Væksten blev endda negativ i Tyskland med et fald på 1,8 pct. efter en vækst på 0,5 pct. i fjerde kvartal 2021, i Storbritannien til minus 1,5 pct. fra plus 1,3 pct., Japan til minus 1,0 pct. efter plus 2,8 pct. og Saudi-Arabien til minus 0,1 pct. fra en vækst på 2,5 pct., lyder det videre.

/ritzau/FINANS