Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Næppe udsving på nyhedsfattig ugestart

28/6 07:04

Der er lagt op til statiske renter på det danske obligationsmarked mandag morgen, hvor markedsdeltagerne ventes at følge i hælene på de udenlandske kolleger, der ikke har gjort meget væsen af sig siden fredag eftermiddag.

Og med en yderst fattig kalender er der næppe ammunition til ændringer i rentebilledet.

- Vi forventer, at det danske obligationsmarked vil åbne med stort set uændrede renter, skriver makroanalytiker Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat mandag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg fredag med 2 basispoint til 1,53 pct. Mandag morgen er renten på den tiårige T-bond fortsat 1,53 pct. på markedet i Tokyo.

Det var også renteniveauet, da obligationshandlerne i Danmark tog på weekend fredag.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i 2031 steg fredag med 3 basispoint til 0,12 pct.

INGEN STØRRE NØGLETAL I KALENDEREN

Mandag er yderst nøgletalsfattig.

Dagens hovedbegivenheder er det regionale industribarometer fra Dallas Fed samt status på de ugentlige obligationsopkøb gennem PEPP-programmet fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

- Vi venter derfor, at den generelle stemning på finansmarkederne vil diktere renteudviklingen i dag, noterer Mathias Dollerup Sproegel.

/ritzau/FINANS