Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Eurozonen/DI: Rekordhøjt detailsalg et godt tegn for genåbning

6/7 11:37

Genåbningen har fået fat i de europæiske kunder, der igen strømmer til butikkerne. Det er et godt tegn for genåbningen af europæisk økonomi, skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Detailsalget i EU steg i maj med 4,6 pct., viser nye tal fra Eurostat. Det er det højeste niveau for detailomsætningen nogensinde.

- Det er især salget af tøj, sko og andre ikke-fødevarer, der er braget frem i maj. Europæerne kan igen gå ud og shoppe, og det giver fornyet luft til omsætningen i butikker og centre, siger Allan Sørensen.

Øget omsætning i de europæiske butikker er også godt nyt for de danske virksomheder, da det øger chancen for, at der kommer flere danske varer i indkøbskurven.

Danmark eksporterer næsten 600 mia. kr. om året til andre EU-lande, skriver cheføkonomen i kommentaren.

Udviklingen i detailsalget i maj var bedre end ventet, da der var forudset en fremgang på 4,3 pct. ifølge en rundspørge fra Bloomberg.

Måneden før gik detailsalget i eurozonen tilbage med 3,9 pct. ifølge reviderede data.

På årsbasis var der tale om en stigning på 9,0 pct., viser opgørelsen.

/ritzau/FINANS