Copyright Agent falder 5 pct. i børsdebut
7/7 09:32
Techselskabet Copyright Agent, der arbejder for at beskytte journalisters og fotografers ophavsret, har onsdag første dag på First North-børsen.
Efter en halv times handel ligger kursen for aktien i 7,60 kr., hvilket er 5 pct. under udbudskursen i forbindelse med børsnoteringen på 8 kr.
Under børsnoteringen blev der solgt 3.750.000 aktier, og med udbudskursen på 8 kr. gav det selskabet et bruttoprovenu på 30 mio. kr.
Copyright Agent oplyste i forbindelse med transaktionen, at det svarede til en teoretisk markedsværdi for selskabet på 130 mio. kr. baseret på udbudskursen.
Provenuet vil blive brugt til: "at skalere den eksisterende forretning, udvikle selskabets beskyttelsesteknologi yderligere, åbne nye markeder samt udvikle nye produktporteføljer, målrettet særlige brancher og konkrete behov," har selskabet tidligere fortalt.
/ritzau/FINANS
